Kært barn har mange fødselsdage. Internettet har flere. Ved årsskiftet for 20 år siden tændte det amerikanske forsvar for ARPANET (Advanced Research Projects Agency) for den internetprotokol, der lagde grunden til det selvsamme internet, der i dag vrimler med almindelige mennesker og virksomheder. I dag er nettet en del af hverdagen, hvor teenagere smugkikker på lyserødt hud, kærester chatter med hinanden og voksne tjekker budgetkontoen i banken. Men dengang var nettet forbeholdt eliteforskere som amerikaneren Vinton G. Cerf, der var en af forfatterne til den nye TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol) standard. Han var også afsender af den første pakke med data eller e-mail til forskeren Douglas Engelbart på Stanford Universitetet i Californien. I 1968 opfandt samme Engelbart den mus, som de fleste danskere hver dag bruger til at klikke sig rundt på nettets hjemmesider med. Omstridt fødselsdag Ikke overraskende at nettets fødselsdato er omstridt. Mange vil måske endda hævde, at nettet først rigtigt så dagens lys, da englænderen Tim Berners-Lee i 1989 foreslog World Wide Web (www) som en elektronisk måde hurtigt at dele viden på. Eller også kunne man pege på, at ARPANET allerede fungerede i 1969, hvor forskerne inden for det amerikanske forsvar udvekslede informationer baseret på en tidligere udviklet internetprotokol.