Private virksomheders indtog i den danske omsorgssektor ligger efterhånden i noget nær ruiner. Landet over tager kommunerne ansvaret for deres børnehaver og plejehjem tilbage; en udvikling der for alvor accellerede, da den største private spiller på markedet, ISS, sidste år trak sig helt ud af markedet. Det seneste stød mod privatiseringskorstoget kom fredag, da Søllerød Kommune med et enkelt pennestrøg ophævede kontrakten med selskabet Care Partner Danmark, der har drevet plejehjemmet Frydenholm. Det skete dels fordi Care Partner Danmark spillede ud med et krav om en markant prisforhøjelse, dels at selskabets økonomi er så svagt funderet, at kommunen frygtede en økonomisk kollaps. »Med en aktiekapital på en halv million kroner og en negativ egenkapital på tre millioner kroner, tør vi ikke overlade ansvaret for 50 af vores mest sårbare borgere og 120 medarbejdere til Care Partner Danmark. Vi kan ikke risikere, at selskabet en dag ikke kan betale løn til medarbejderne«, siger Søllerøds borgmester, Erik Fabrin (V). ISS afviser borgmester Henrik Fabricius, administrerende direktør i ISS Health Care, der har 49 procent af aktierne i Care Partner, afviser blankt borgmesterens påstand om at Care Partner risikerer økonomisk ruin. »ISS garanterer, at det ny selskab kan overholde sine aftaler kontraktsperioden ud. Og Care Partner, der altså er en milliardforretning i Sverige, har samtidig garanteret at overholde aftalen i Søllerød også i endnu en driftsperiode. Så snakken, om at økonomien i selskabet er usikker, holder simpelthen ikke«, siger Henrik Fabricius. Plejehjemskontrakten blev oprindeligt indgået med ISS Care Partner tilbage i 2000. Da den danske servicekæmpe ISS i november sidste år skrottede alle sine aktiviteter inden for ældreplejen, blev selskabet overtaget af den hidtidige ledelse. ISS ejer stadig 49 procent af selskabet, men har - ifølge kommunen - afvist at optræde som økonomisk garant. Skuffelse i Søllerød Erik Fabrin lægger ikke skjul på, at han er dybt skuffet over ISS's optræden. »Det var i høj grad i tillid til ISS' engagement indenfor offentligt pleje, at vi for tre år siden besluttede at overlade driften af et plejehjem til en privat virksomhed. I dag må vi konstatere, at ISS er løbet af pladsen, og dermed har svigtet de kommuner, som gav dem opgaver«, siger Erik Fabrin. »Selv om ISS vil ud af plejeområdet, kunne de godt have overholdt den kontrakt, der er indgået med os. I stedet undergraver de nu mulighederne for, at der overhovedet kan etableres et privat marked for de 'bløde områder'«. »Vi er på ingen måde ved at opgive vore aktiviteter inden for udliciteringer. Vi ser fort sat store muligheder inden for udliciteringer, men som en privat virksomhed, skal vi altså tjene penge. Uden et overskud har vi ikke mulighed for at udvikle forretningen, uddanne vore medarbejdere og sikre, at kvaliteten på vort arbejde er i top«, siger Henrik Fabricius. Flere forsøg fra ISS ISS har gjort flere forsøg på at få et samarbejde op at stå med amter og kommuner. Den store servicekoncern har bl.a. drevet børnehaver, plejehjem, og i udlandet er selskabet storaktør, når det gælder driften af tidligere offentlige sygehuse. Men i Danmark har det været svært at få forretningsområdet op at stå. »Hvis ellers kommunerne ikke presser citronen for voldsomt, og hvis vi er i stand til at kalkulere ordentligt, så er mulighederne bestemt stadig til stede for at lave succesfulde udliciteringer. Vi fokuserer nu vore kræfter på færre områder; det var derfor, vi solgte en del af Care Partner fra. Men vi vil meget gerne være med i et samarbejde med stat, amt eller kommune for at sikre mere effektive løsninger«, siger Henrik Fabricius. Erik Fabrin håber stadig, at nogen vil forsøge at dyrke markedet op, men mener, at udsigterne lige nu er kulsorte. »Bundlinjen er vel, at ingen af de private virksomheder har kunnet konkurrere med og da slet ikke udkonkurrere den offentlige sektor«. Kontrakten er opsagt per 1. marts i år, hvorefter kommunen selv overtager driften af Frydenholm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























