I over 20 år har Tyskland forberedt sig på at lancere magnetsvævebaner, hvor toget suser af sted med 450 kilometer i timen. Men det bliver Kina, og ikke Tyskland, der får æren af at åbne den første strækning med det tyske supertog Transrapid. Premieren finder sted nytårsmorgen. Om bord er Kinas ministerpræsident Zhu Rongji og Tysklands forbundskansler Gerhard Schröder. Begge håber på en smuk prestigegevinst. Fra centrum til lufthavnen Transrapidtoget skal forbinde Shanghajs centrum med lufthavnen i Pudong. Det vil vare otte minutter at køre de 30 km. Præsentationsturen kalder kineserne VIP-Run. De er sikre på, at hele verden vil se med, når Transrapiden hæver sig over sporene, der hviler på høje betonsøjler, og hvisler af sted med vældig acceleration. Det globale budskab vil være: Se, hvor moderne og dynamisk Kina er ved at blive! Tysklands high-tech-ry på spil Tyskerne beder til, at premieren vil forløbe uden mindste problem. Ingeniørerne fra Siemens og ThyssenKrupp har i månedsvis foretaget prøvekørsler. Det er Tysklands ry som en high-tech-nation, der står på spil. Bliver den kinesiske Transrapid den ventede succes, håber tyskerne at få det længe ventede gennembrud på eksportmarkedet. For slet ikke at tale om et gennembrud hjemme i Tyskland. For kuriøst nok har Tyskland endnu ikke fået en magnetsvævebane. Man har måttet nøjes med forsøgsbanen i Emsland, der blev taget i brug i 1971. Gang på gang har finansielle og politiske vanskeligheder ført til udskydelse eller opgivelse af projekter. For dyrt Det første spor skulle have forbundet Berlin med Hamburg, hvor man i dag end ikke indsætter ICE-tog. Men eksperternes beregninger sagde, at de enorme investeringer ikke ville kunne svare sig. Der er dog to konkrete projekter tilbage: en Transrapid mellem München og lufthavnen, der ligger 37 km fra centrum. Dortmund-Essen-Düsseldorf Og en Transrapid mellem Dortmund-Essen-Düsseldorf. Håbet er, at denne højhastighedsrute i hjertet af Ruhr vil stå færdig til VM i fodbold i 2006. Men begge steder har man milliardstore huller i budgetterne. Og hvem skal fylde dem ud? Staten eller private entreprenører? De lokale politikere erklærer, at deres pengekasse er tom. Svære forhandlinger forestår, inden de to projekter eventuelt bliver ført ud i livet. På sin lynrejse til Shanghaj vil kansler Schröder være ledsaget af en stor delegation af industrifyrster og finanskonger. Med er også økonomi- og arbejdsminister Wolfgang Clement og trafikminister Manfred Stolpe. Kineserne har arbejdet lynhurtigt Kineserne har udført deres del af arbejdet på rekordtid. Undervejs har de indhøstet erfaringer, som de nu vil kunne sælge videre til andre lande, der måtte beslutte sig for en Transrapidløsning. Finansiering halter på ny forbindelse En forbindelse mellem Shanghaj og Hangzhou er på tegnebrættet, men finansieringen er stadig uafklaret. I USA foretages statsstøttede forsøg med de tyske supertog - som tyskerne altså selv stadig har til gode. Ideen om en magnetsvævebane blev patenteret i Tyskland i 1934.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























