Finansminister Thor Pedersen (V) forsøger nu at samle et flertal i Folketinget for at lovliggøre en omstridt beregningsmetode, som Finansministeriet i snart ti år har benyttet til at regulere beløbsgrænserne i skattelovgivningen samt et hav af offentlige overførselsindkomster så som folkepensioner, dagpenge, kontanthjælp, SU og boligsikring. Regnemetoden indgår i den omfattende sag, som pensionisten H.P. Scharla Nielsen for fire år siden anlagde ved Østre Landsret mod to ministerier. Skatteyderne bliver snydt H.P. Scharla Nielsen mener, at Finansministeriet på en række områder beregner den såkaldte satsreguleringsprocent i strid med loven, så både skatteydere og modtagere af overførselsindkomster bliver snydt i forbindelse med de årlige reguleringer. »Lovforslaget kan ikke ses på anden måde, end at Finansministeriet erkender, at der er et problem. At man vil lovliggøre en fejl«, siger H.P. Scharla Nielsen. Konkret handler det om den måde, hvorpå de årlige pensionsindbetalinger indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten. Ifølge satsreguleringsloven er det kun de pensionsindbetalinger, der er fastsat ved lov eller overenskomst, der skal modregnes i satsreguleringsprocenten. Alligevel har Finansministeriet siden 1993 også modregnet de frivillige pensionsindbetalinger, som lønmodtagere i titusindvis har bedt deres arbejdsgivere om at lægge oven i de tvungne indbetalinger. Fejlen ikke rettet Dansk Arbejdsgiverforening, som leverer tallene til Finansministeriet, erkendte allerede i 1997 over for ministeriet, at »frivillige pensionsindbetalinger i princippet kan tænkes at indgå i statistikindberetningerne«. Trods den åbenlyse erkendelse har hverken DA eller Finansministeriet gjort noget for at rette fejlen. Det er sket med den begrundelse, at de frivillige indbetalinger ikke anses for at have »nogen særlig« betydning. Det står i skærende kontrast til udtalelser fra f.eks. PFA, som har anslået, at omkring ti pct. af deres præmieindtægter består af frivillige indbetalinger, der ligger ud over de obligatoriske. Med det nye forslag vil Thor Pedersen nu én gang for alle lovliggøre den omstridte praksis. Ikke tilbagevirkende kraft Men forslaget får ikke tilbagevirkende kraft, og i bemærkningerne til lovforslaget finder finansministeren det nødvendigt at slå fast, at »lovforslaget ikke er foranlediget af den retssag, der i øjeblikket verserer ved Østre Landsret«. Han henviser blot til, at det ikke er muligt at udskille de private indbetalinger i den statistik, som DA benytter. Den forklaring køber Scharla Nielsen ikke. Begrundelsen bliver endnu mere absurd i lyset af, at Kammeradvokaten, der fører sagen for staten, har forlangt, at Scharla Nielsen dokumenterer alle sine tab - også når det gælder de fejlagtige pensionsindberetninger. »For DA og Finansministeriet ville det være en smal sag at finde ud af, hvor meget de private pensioner betyder. Som privat borger har jeg derimod ikke mulighed for at trylle de præcise tal frem. Jeg kan kun sandsynliggøre, at det har en betydning. Det er et helt urimeligt krav, som har været stærkt medvirkende til, at sagen har trukket ud«, siger han. Nye tal fra Finansministeriet afslører i øvrigt, at modregningen af pensionsindbetalingerne - lovlige såvel som omstridte - ved beregning af satsreguleringsprocenten siden 1997 har kostet overførselsmodtagerne og skatteyderne sammenlagt 38,7 milliarder kroner - heraf de 16,7 mia. kr. i ekstra skatter. Pensionister bliver snydt Thor Pedersen forklarer modregningen med, at der skal være »parallelitet« mellem overførslerne og lønnen efter pensionsbidrag for sammenlignelige lønmodtagere. »Men det er de nuværende pensionister, som bliver snydt. De skal betale med en lavere levefod i form af højere skat og lavere pensioner, for at fremtidens pensionister kan få en højere levefod. De nuværende pensionister betaler altså for noget, de ikke selv har glæde af«, påpeger Scharla Nielsen.