Det mislykkedes i dag erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og Skibskreditfonden at nå til enighed om en støtteordning for Lindø-værftet. Med fuld opbakning fra Folketinget forsøger erhvervsministeren at få Skibskreditfonden med til at slå halv skade om en støttepakken på 650 mio. kr., så Lindø-værftet ligestilles i konkurrencen med andre EU-landes skibsværfter. Strid om fondsbidrag Skibskreditfonden har som udgangspunkt, at den har finansiering af skibe, og ikke værftsstøtte som formål, men er alligevel indgået i forhandlinger med ministeren. Bendtsen siger til Ritzau, at der fortsat udestår forskellige spørgsmål, blandt andet juridiske, og at forhandlingerne fortsætter efter nytår. »Vi er tæt på en aftale. Men vi er stadig ikke færdige. Jeg håber, at vi får en aftale i det nye år«, siger Bendtsen. Han afviser at oplyse nærmere om, hvad problemerne i forhandlingerne er. For hurtig melding Meldingen fra Christiansborg i aftes lød ellers, at den omstridte støtteordning efter lang tids sejtrækkeri var faldet på plads. »Jeg mener, at der er fundet en løsning, som alle kan være tilfredse med«, sagde De Konservatives erhvervsordfører, Carina Christensen. Statsstøtten på seks procent gives til bygning af kemikalieskibe, containerskibe og gastankere. I realiteten betyder det, at alle eventuelle støttekroner vil gå til Lindø-værftet, eftersom det er det eneste danske værft, der bygger den slags skibe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce