Hvad der begyndte med en kamp mod svampe og bakterier i vasketøj, kan måske udvikle sig til et attraktivt produkt til det amerikanske forsvar. Danske Novozymes har siden 1998 samarbejdet med USA's militær om udviklingen af et enzym, som dræber og fjerner miltbrandbakterier, der kan bruges som biologisk våben. 'Overraskende god virkning mod miltbrand' »USA's militær kontaktede os, og vi fremlagde vores resultater i sommer. De viste, at enzymet virkede overraskende godt mod miltbrand«, siger Per Falholdt, Novozymes' forskningsdirektør. Novozymes har ikke modtaget en bestilling, men er parat til at levere, hvis amerikanerne ønsker det. Dermed er det anden gang inden for kort tid, at USA's militær har vist interesse for dansk forskning. Bavarian Nordic også inde i varmen Biotekselskabet Bavarian Nordic er også i kontakt med den amerikanske regering og står formentlig godt, når præsident George W. Bush i næste måned vælger, hvem der skal levere koppevacciner til de millioner af landsmænd, der ikke er vaccinerede. Bavarian Nordic er blandt de få, der kan levere en 'sikker' vaccine uden risiko for dødsfald. 'Enorm konkurrence' Frygten for bioterror bliver dog næppe den forretning, der skal redde den danske biotekbranche ud af sine alvorlige kapitalproblemer, mener Edward Wawrzynczak, senior portfolio manager med speciale i biotek hos investeringsselskabet Bank Invest: »USA's regering har afsat 40 milliarder dollar til national sikkerhed, og militæret er konstant ude for at finde nye samarbejdspartnere i biotekindustrien. Men konkurrencen er enorm«. Analytiker: 'Strammere fokus nødvendigt' Skal de danske selskaber få bugt med den pengemangel, der har plaget branchen i det forgangne år, skal de blive bedre til at droppe utopiprojekter og fokusere på få specialeområder med forretningsmuligheder, mener Bjarne Gier, aktieanalytiker med speciale i medicinal- og biotekaktier i Jyske Bank. »Mange har gang i spændende projekter, og de gamle medicinalselskaber er stærkt interesserede i at indgå alliancer eller opkøbe de små selskaber, der ligger inde med de opfindelser, de ikke selv har. Men biotekselskaberne skal blive bedre til at prioritere, hvis investorerne skal genvinde troen på branchen«, siger Gier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























