Truslen om at ophæve det såkaldte TIR-system i Rusland blev ved truslen. På et møde i Geneve sent i aftes blev den internationale vejtransportorganisation IRU og Den Russiske Statstoldkomite enige om en samarbejdsaftale. IRU´s beslutning om at ophæve TIR-systemet for transporter til og fra Rusland fra juleaften er dermed afblæst, oplyser Dansk Transport og Logistik på sin hjemmeside. Dansk lettelse Den internationale toldordning gør det både nemmere, billigere og sikrere at fragte varer. Hvis systemet blev ophævet i Rusland ville det i praksis umuliggøre transporten af varer til og fra Rusland. »Vi er lettede over, at parterne nu har besindet sig og er nået til en aftale, der sikrer, at samhandelen i Europa nu kan flyde frit og ubesværet. Samtidig er vi tilfredse med, at TIR-systemet i Rusland nu kan fortsætte. En suspension kunne ellers have truet hele TIR-systemet med kollaps « siger DTL´s ordførende direktør Michael Svane til Dansk Transport og Logistiks hjemmeside. Anklaget for svindel IRU besluttede for godt en uge siden at ophæve ordningen efter, at russerne krævede cirka 6000 uafsluttede toldsager afgjort med betaling af told og afgifter. Det krav blev kategorisk afvist med henvisning til, at der blev svindlet med TIR-ordningen. Svindlere skal straffes Ifølge IRU er der nu enighed om at beskytte TIR-garantikæden mod uretmæssige toldkrav og straffe svindlere. IRU glæder sig over den russiske beslutsomhed, der nu skal bruges til at etablere en effektiv moderne toldbehandling. TIR letter samhandelen TIR-systemet er kort fortalt en særlig garantitordning som betyder, at lastbiler fra lande i stort set hele den vestlige verden ikke behøver at tolde i hvert land, de kører igennem. I stedet bliver de plomberet i landet, de kører fra, og så kører de på et særligt tolddokument, indtil de fortolder det sidste sted, de kommer til. Det letter samhandelen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce