LEGO truer en sydafrikansk tøjproducent med retssag på grund af en T-shirt, hvor to LEGO-figurer optræder i en "vovet" stilling. Ovenover figurerne er påtrykt en overskrift med ordlyden »LEGOver« - på dansk »benet over«. Den opfordring følger den ene af LEGO-figurerne. Kan skade det gode rygte Det har fået den danske legetøjskoncern til at reagere. Den har sendt en retslig klage, hvor der lægges vægt på, at T-shirten kan skade firmaets gode navn og rygte, skriver den Sydafrikanske avis Cape Argus. LEGO´s advokater kontaktede allerede tøjfirmaet, Laugh It Off Promotions, i januar. Her sagde ejeren, Justin Nurse, at der ikke ville blive produceret flere T-shirts med de frække figurer. Men det løfte er tilsyneladende ikke blive overholdt. I Sydafrika tolkes sagen som vigtig for ytringsfriheden.
LEGO klager over fræk T-shirt
Lyt til artiklen