Den ellers så magtfulde Agnelli-familie - storaktionær i Fiat - har overraskende tabt en magtkamp om, hvem der skal lede virksomheden. Vinderne er Fiats kreditorer, der tæller en række banker og andre investorer. I det der efterhånden ligner enden på Agnelli-familiens absolutte kontrol over den kriseramte italienske bilgigant, mislykkedes det på et bestyrelsesmøde i går at få afsat den nuværende bestyrelsesformand Paolo Fresco. Paolo Fresco har kraftigt kritiseret Agnelli-familiens dispositioner, og så sent som for tre dage siden gik han kraftigt i rette med, at Fiats øverste direktør Gabriele Galateri fik silkesnoren efter blot seks måneder på posten. Ikke lænbgere enerådende Fredag valgte bestyrelsen så en Fiatveteran, Alessandro Barberis, til ny administrerende direktør, men det var ventet at også Paolo Fresco ville blive udskiftet fredag. Men det skete altså ikke. Magtkampen viser, at Agnelli ikke længere er enerådende herre i det gældsplagede Fiat. Kreditorerne satte hælene i og krævede, at Fresco får arbejdsro til at rette op på virksomheden - i hvert fald til april næste år, hvor der er ordinær generalforsamling. Reelt lever virksomheden på kreditorernes nåde. Alene sidste år tabte Fiats bildivision 10 mia. kr. og i år ventes tabet at runde 7,5 mia. kr., og indtjeningspotentialet ser sort ud i den kommende tid. Nye tal for bilsalget i Vesteuropa - Fiats suverænt største marked - viser, at Fiat fortsat taber terræn i et vigende bilmarked. Alene i november faldt salget af Fiatbiler med 22 procent i forhold til november sidste år, og Fiats markedsandel faldt fra 9,3 til 7,7 procent. Det halter især med at sælge Fiats nye mellemklassebil Stilo. I alt faldt bilsalget med årligt 6,2 procent. Store demonstrationer Krisen i Fiat udløste store demonstrationer og strejker, og det fik konsekvenser for den overordnede økonomiske udvikling i Italien. Således venter økonomiske analytikere, at Italiens industriproduktion vil falde med 0,2 procent i oktober - alene på grund af det produktionstab, der opstod i kølvandet på blokalder af veje, lufthavene og bycentre.