Den ellers så magtfulde Agnelli-familie - storaktionær i Fiat - har overraskende tabt en magtkamp om, hvem der skal lede virksomheden. Vinderne er Fiats kreditorer, der tæller en række banker og andre investorer. I det der efterhånden ligner enden på Agnelli-familiens absolutte kontrol over den kriseramte italienske bilgigant, mislykkedes det på et bestyrelsesmøde i går at få afsat den nuværende bestyrelsesformand Paolo Fresco. Paolo Fresco har kraftigt kritiseret Agnelli-familiens dispositioner, og så sent som for tre dage siden gik han kraftigt i rette med, at Fiats øverste direktør Gabriele Galateri fik silkesnoren efter blot seks måneder på posten. Ikke lænbgere enerådende Fredag valgte bestyrelsen så en Fiatveteran, Alessandro Barberis, til ny administrerende direktør, men det var ventet at også Paolo Fresco ville blive udskiftet fredag. Men det skete altså ikke. Magtkampen viser, at Agnelli ikke længere er enerådende herre i det gældsplagede Fiat. Kreditorerne satte hælene i og krævede, at Fresco får arbejdsro til at rette op på virksomheden - i hvert fald til april næste år, hvor der er ordinær generalforsamling. Reelt lever virksomheden på kreditorernes nåde. Alene sidste år tabte Fiats bildivision 10 mia. kr. og i år ventes tabet at runde 7,5 mia. kr., og indtjeningspotentialet ser sort ud i den kommende tid. Nye tal for bilsalget i Vesteuropa - Fiats suverænt største marked - viser, at Fiat fortsat taber terræn i et vigende bilmarked. Alene i november faldt salget af Fiatbiler med 22 procent i forhold til november sidste år, og Fiats markedsandel faldt fra 9,3 til 7,7 procent. Det halter især med at sælge Fiats nye mellemklassebil Stilo. I alt faldt bilsalget med årligt 6,2 procent. Store demonstrationer Krisen i Fiat udløste store demonstrationer og strejker, og det fik konsekvenser for den overordnede økonomiske udvikling i Italien. Således venter økonomiske analytikere, at Italiens industriproduktion vil falde med 0,2 procent i oktober - alene på grund af det produktionstab, der opstod i kølvandet på blokalder af veje, lufthavene og bycentre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen