Udenlandske søfolk står uden faglig og juridisk hjælp, hvis de udsættes for en ulykke eller bliver dræbt ombord på et dansk skib. Selvom søfolkene ifølge den danske DIS-lov (Dansk Internationalt Skibsregister) har samme ret til erstatning og hjælp efter en ulykke som danske søfolk, går de ofte glip af erstatning, sygedagpenge m.m. DIS-loven forbyder nemlig direkte danske fagforeninger at træde til med faglig og juridisk hjælp, og derfor får ofrene eller deres efterladte ikke de penge, de har krav på. Også et moralsk krav I en konkret sag har enken efter en polsk sømand, der døde under mystiske omstændigheder på containerskibet 'Sally Mærsk' i juni 2000, netop stævnet A.P. Møller med krav om en erstatning på 334.000 kr. Enkens danske advokat, Peter Giersing fra advokatfirmaet Bjørst, mener at hun både har moralsk og juridisk krav på erstatning, men A.P. Møller har afvist at have noget som helst ansvar. »Sagen er et af mange eksempler, der viser, at udenlandske søfolk er noget nær retsløse, selv om de er underlagt dansk lovgivning. Danske fagforeninger har via DIS-loven forbud mod at repræsentere udenlandske søfolk, og derfor er der ingen, der rører en finger for disse mennesker, hvis de kommer ud for en ulykke eller omkommer«, siger advokat Peter Giersing. For egen regning og risiko forsøger han og forretningsfører i SiD, Henrik Berlau, at hjælpe udenlandske søfolk, når de hører om alvorlige ulykkestilfælde. I nogle tilfælde er det lykkedes at opspore slægtninge efter omkomne søfolk, og skaffe dem erstatning, de ellers ikke havde fået. Men i mange andre sager ender sporet blindt, bl.a. fordi rederierne forsøger at mørklægge sagerne, siger Henrik Berlau. Krav til Folketinget »Udenlandske søfolk, på alle danske skibe under DIS, er i princippet omfattet af de samme regler som danske søfolk. Men når man sidder i Manilla, uden nogen til at hjælpe sig med at føre sagen i Danmark, er det næsten umuligt at hævde sin ret«, siger Henrik Berlau, der kræver, at Folketinget ændrer DIS-reglerne, så udenlandske søfolk får mulighed for at søge faglig hjælp i Danmark. I den aktuelle sag, der formentlig kommer for retten næste år, døde den polske sømand Ryszard Wolowics af lungebetændelse. En officiel rapport viser, at sømanden hverken blev undersøgt af den lægeansvarlige på skibet eller tilset i sit kammer. Men selv om der blev begået graverende fejl af skibets officerer, har enken ikke fået nogen erstatning. »Jeg får nok aldrig at vide, hvorfor min mand skulle dø på det skib, men forhåbentlig kan der blive placeret et ansvar«, siger Aurelia Wolowics. Flere sager Ifølge Henrik Berlau er sagen langtfra enestående. I to andre sager med dødelig udgang, er der heller ikke udbetalt erstatninger: 13. februar 2001 døde en filippinsk matros på A.P. Møller-skibet 'Nicolai Mærsk' og fem kom alvorligt til skade. Sømanden blev dræbt, da en redningsbåd under en øvelse faldt 16 meter ned i vandet, fordi båden blev betjent forkert. 6. maj 2001 døde en nigeriansk matros på A.P. Møller-skibet 'Maersk Tackler'. Matrosen blev klemt ihjel mellem en fortrøjningstrosse og en roterende capstan. Matrosen var ikke kvalificeret til at betjene udstyret og måtte slet ikke være mønstret på skibet. »I ingen af de to sager har det været muligt at opklare, om de efterladte har fået udbetalt erstatning, fordi A.P. Møller bevidst har mørkelagt sagerne. Vi ved, at der ikke har været ført sager efter erstatningsansvarsloven, og det tyder på, at familierne ikke har fået, hvad de har krav på«, siger Henrik Berlau. I Arbejdsskadestyrelsen oplyser souschef Kjeld Hansen, at man aktuelt overvejer at samle sagerne med udenlandske søfolk på færre hænder. »Vores opgave som myndighed er at sikre, at alle, der har ret til hjælp, får samme behandling, uanset nationalitet. Det er ikke mit indtryk, at vi i stort omfang må opgive at få kontakt til udenlandske søfolk eller deres efterladte, men det er da rigtigt, at der i praksis kan være nogle problemer med at få kontakt til de pågældende personer. Derfor overvejer vi at ændre strukturen, så sagerne samles hos færre medarbejdere«, siger Kjeld Hansen. A.P. Møller er tavs I A.P. Møller ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag om Ryszard Wolowics, og heller ikke rederiets advokat Henrik Christrup vil kommentere sagen. A.P. Møller vil heller ikke gå ind i en generel diskussion om DIS-reglerne, men henviser til Danmarks Rederiforening. Her afviser underdirektør Pia E. Voss, at der er behov for en ændring af DIS-loven. Foreningen ser dog gerne, at Arbejdsskadestyrelsen optimerer sagsbehandlingen af udenlandske anmeldelser. »Vi kan godt se et behov for at samle sagerne på færre hænder og vil opfatte det som positivt, hvis der gennemføres en form for specialisering. Det er jo ofte meget komplicerede sager, hvor lovgivningen varierer fra land til land; nogle steder kan børn uden for ægteskab f.eks. slet ikke blive registreret«, siger Pia E. Voss.