Regeringens ser ud til at være på retræte i korstoget mod smagsdommere. Mindre end et år efter opgøret med de offentlige råd, nævn, udvalg og puljer blev indledt, er de forkætrede eksperter og "smagsdommere" hastigt på vej tilbage. Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i 17 ministeriers nye udvalg, og status viser, at regeringen selv har oprettet mindst 77 nye institutioner, siden sin tiltræden. Lukkede 130 råd og nævn Regeringen har af to omgange lukket 130 råd, nævn og udvalg. Det er væsentligt færre end de knap 200 institutioner, der oprindeligt optrådte på "dødslisten". Den økonomiske gevinst har også været til at overse. Regeringen forventede at spare 346 millioner kroner, men en stor del af de nedlagte organer, viste sig at være helt gratis i drift. Nye råd og nævn koster 47. mill. kr Derfor lander den samlede besparelse på 216 millioner kroner. Og af det beløb bruges der mindst 47 millioner kroner til de 77 ny-oprettede organer. Fratrækker man en politisk bestemt nedprioritering af miljøområdet ender besparelsen på under 100 millioner kroner. Naivt at styre fra centralt hold Eksperternes tilbagekomst overrasker ikke professor i samfundsvidenskab, Jacob Torfing, fra Roskilde Universitetscenter (RUC). »Det er simpelthen naivt at tro, at man kan styre et komplekst og fragmenteret samfund fra centralt hold. Enhver regering er nødt til at tage nogle af samfundets aktører til sig og lytte til dem i udvalg, råd eller nævn«, siger han.
Regeringen opretter 77 nye råd og nævn
Lyt til artiklen
