Direktøren for den kriseramte italienske bilgigant Fiat, Gabriele Galateri di Genola, træder tilbage, oplyser selskabets bestyrelse i en pressemeddelelse, efter at lignende rygter tidligere på dagen er blevet afvist på det skarpeste. Galateri havde angiveligt tilbudt bestyrelsen at træde tilbage omgående, men han indvilgede i at blive indtil på torsdag. Fiat står over for at skulle afskedige tusindvis af ansatte, efter at kriseforhandlinger mellem den italienske regering, fagforeninger og koncernledelsen torsdag i sidste uge brød sammen.
Fiats direktør træder tilbage efter krise for bilgiganten
Lyt til artiklen