Forhandlere af hestefoder, nødløgne og tvivlsomme internetsteder. Kreativiteten er stor når slidgigtsplagede må vride og sno sig for at få fat i et billigt og effektivt slidgigtspræperat, der i øjeblikket er ulovligt i Danmark. Men det skal være slut nu, mener SF's sundhedspolitiske ordfører Lene Garsdal. Hun har netop bedt Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om at sørge for, at stoffet glucosamin kommer i handelen. Gigtramte i klemme Hundredetusindevis af slidgigtsramte danskere sidder i klemme mellem lovgivningen og helsebranchen, der ikke kan blive enige om at få det veldokumenterede og effektive slidgigtspræparat godkendt til salg. Derfor er de henvist til nettjenester og forhandlere af fodertilskud til heste og hunde. Eller også må de overbevise Matas-ekspedienten om, at de vil bruge det til ansigtsmasker eller urtehavegødning. »Det er jo en helt uholdbar situation. Jeg har holdt møde med Gigtforeningen og det er et meget centralt emne for de slidgigtramte at få det her godkendt«, siger Lene Gardsal. 'Pinlig juristeri' Hun beskriver sagen som en omgang pinlig juristeri og har netop stillet spørgsmål til Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. »Jeg vil gerne have svar på, om ministeren finder det betryggende, at gigtpatienter køber fodertilskud beregnet til hunde og heste, som er den eneste mulighed gigtpatienter har for at få stoffet«, siger Lene Garsdal. Lars Løkke Rasmussen, kunne ikke kommentere sagen lørdag. Men i ministeriet oplyser de, at det bliver betragtet som 'meget relevant' at få løst sagen om glucosamin i forbindelse med den udredning af helseområdet, der netop er sat i gang på. Minister nedsatte udvalg På baggrund af Politikens artikelserie om helsebranchen nedsatte fødevareminister Mariann Fischer Boel et hurtigtarbejdende udvalg, der skal sammenstykke en handlingsplan for de grødede og udskældte regler, der regulerer kosttilskud og naturlægemidler. Sundhedsministeriet har sæde i udvalget sammen med repræsentanter for Fødevareministeriet, Forbrugerrådet, Ernæringsrådet og helsebranchen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen