De fleste private forsikringskunder kan se frem til højere forsikringspræmier i 2003 for de mest udbredte forsikringer som indbo-, hus-, og autoforsikring. Årsagen til præmiehoppet er en skønsom cocktail af flere indbrud, dyrere autoskader, ustadigt vejr og højere genforsikringspræmier på grund af blandt andet terrorangrebet på World Trade Center i New York. De økonomisk set kostbare ulykker har fået blandt andet Topdanmark, Codan og Fair Forsikring til at bebude præmiestigninger på mellem 7 og 14 procent, mens andre af de store forsikringsselskaber tæller på knapperne for at afgøre, om de skal følge trop. Cirka 175.000 kunder i Lærerstandens Brandforsikring (LB) og Tjenestemændenes Forsikring slipper dog med skrækken i denne omgang. 'Hårdt marked' »Markedet er hårdt, hvilket vi sagtens kan mærke i øjeblikket. Men vi er et medlemsejet selskab og ganske godt konsolideret. Vi har ikke de samme krav til afkastet som de store selskaber. Derfor har vi besluttet ikke at forhøje præmierne for næste år«, siger teknisk direktør i LB, Jørn Anker-Svendsen. Han lægger dog ikke skjul på, at LB i lighed med branchens øvrige selskaber er underlagt kræfterne på det internationale reassurance-marked, hvor præmierne er steget kraftigt på grund af øget terrorfrygt og flere naturkatastrofer. 14 procent mere Codan er blandt de selskaber, som lader præmierne for private kunder stige mest. Omkring 40 procent af Codans private kunder vil opleve en stigning på mellem 12 og 14 procent på de mest udbredte forsikringer. »Året har repræsenteret et markant nyt vejr med storme og kraftig nedbør på et helt andet niveau end tidligere. Samtidig oplever vi flere alvorlige færdselsuheld med dyrere skader, herunder flere skader efter piskesmæld. Endelig må vi konstatere, at antallet af indbrud er steget ganske betydeligt,« siger privatkundechef i Codan, Hubert Jensen. Indbrud belaster Topdanmark Hos Topdanmark er det især antallet af indbrud, der har belastet skadesudbetalingerne. Indboforsikringen stiger derfor med 10 procent, mens en tredjedel af villaforsikringerne stiger med 5 procent. »Skaderne i forbindelse med indbrud er steget med 20 procent både i antal og erstatning. Det er en markant vækst, som vi ikke kan finde nogen forklaring på«, siger vicedirektør i Topdanmark, Frits Klingenberg. Han oplyser, at 60 procent af skadeserstatningerne i Topdanmark til private går til udbetaling af erstatning efter et indbrud. Følger udviklingen Tryg Forsikring varsler ikke stigninger til 1. januar 2003, men forhøjede præmierne på husforsikringer med 10 procent før sommerferien. Udviklingen i skadesudbetalingerne følges dog med stor opmærksomhed. »Vi har ikke varslet forhøjelser på indboforsikringer, men vender måske tilbage i løbet af 2003«, siger direktør i Tryg Forsikring, Stig Ellkier-Pedersen. Alm. Brand er et af de få store selskaber, der aktuelt lader privatkunderne slippe for ekstraregninger. Vi har ikke taget privatkunderne med i denne omgang, men har forhøjet præmierne for landbrug og erhverv«, lyder det fra informationskonsulent Susanne Biltoft. Erhvervskunder kan i enkelte tilfælde se frem til en præmiestigning på op til 150 procent, men det generelle niveau ligger på omkring 9 procent for bygnings- og løsøreforsikring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























