Drømmene og forventningerne til indtjeningen var for store, da pengemændene bag Dagen tegnede økonomien for Danmarks nye avis op. Efter at have været på gaden i lidt mere end en måned ligger avisen 25 procent under budgettet i forhold til annoncesalget, mens det med 12.000 abonnenter i højere grad går som forventet, når det gælder bladsalget. Men Dagens adm. direktør og stifter, Peter Linck, erkender, at der skal tilføres flere midler inden årsskiftet, hvis avisen blandt andet fortsat skal kunne markedsføre sig så kraftigt, som det er nødvendigt for et nyt produkt på markedet. Meget lidt polstrerede »Da vi startede Dagen, var vi rent økonomisk meget lidt polstrede - til gengæld havde vi stor frihed til at lave den avis, vi gerne ville lave. Det betyder så også, at vi kommer under et stort pres, når vi ikke holder vores tal, som tilfældet er nu. Så skal vi hurtigere, end vi havde lyst til, finde en løsning. Og lykkes det ikke at finde en større investor, må de nuværende ejere spytte flere penge i kassen«, siger Peter Linck. De nuværende ejere er foruden Linck, som selv ejer aktiemajoriteten, Dagens formand advokat Peter Thrane Grubert og den velhavende musik-entreprenør Kjeld Wennick. Om de kan det, er et spørgsmål om deres risikovillighed, som Linck selv udtrykker det. Han har længe håbet på at finde en større investor med en markant position på mediemarkedet, men endnu er det ikke lykkedes at nå til enighed med nogen vægtig partner. Linck har tidligere meldt ud, at Dagen det første år regner med at få et underskud på 26 millioner kroner. Ifølge gårsdagens nummer af Økonomisk Ugebrev har Dagen en egenkapital på kun 20 millioner kroner - hvilket strider kraftigt med tidligere udmeldinger om 50 millioner kroner. Peter Linck slår nu fast, at Dagens egenkapital er på 20 millioner kroner, og at avisen derfor har brug for penge. Og han understreger, at når beløbet 50 millioner kroner har været nævnt, har der i stedet for rede penge og egenkapital været tale om avisens samlede finansielle råderum. Dyre abonnenter Ifølge budgettet forventede Dagen oprindeligt at gå i nul, når avisen havde fået 16.000 abonnenter. Men de skuffende annonceindtægter betyder, at avisen nu skal nå op på 20.000 abonnenter, før der kan blive tale om et overskud. Og det vil ifølge Lincks beregninger ske i september næste år. De alvorlige afvigelser fra budgettet forklarer han samtidig med for store udgifter til telemarketing. »Abonnementsmæssigt går det tilfredsstillende, men det har kostet os flere penge at få abonnenterne, end vi havde budgetteret med. Vi skal nå 1.000 flere inden årsskiftet. Derefter skal folk så gentegne deres abonnementer, og i den sammenhæng vil vi sandsynligvis opleve et frafald. Så skal vi virkelig til at slås. Og derfor er det vigtigt ikke at drosle ned på markedsføringen«, siger Peter Linck.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























