Kristelig A-kasse forsager tilsyneladende ikke spilledjævlen. Med et præmielotteri har Danmarks femtestørste arbejdsløshedskasse forsøgt at lokke nye medlemmer til. Men det er i strid med loven, mener såvel Beskæftigelsesministeriet som landsretten. Derfor slæbte a-kassen i går ministeriet i Højesteret for at få en endelig afgørelse på striden. »Når man er på et marked, hvor der er konkurrence - og den konkurrence er intensiveret efter den nye lovgivning - er det vigtigt, at a- kasserne kan få lov at konkurrere på almindelige vilkår. Det er kun rimeligt«, forklarer formand for Kristelig A-kasse Søren Fibiger med henvisning til en ny lov fra september. Loven betyder, at a-kasserne kan blive tværfaglige og dermed konkurrere om medlemmer fra alle faggrupper. Den Kristelige Fagbevægelse indledte i begyndelsen af 2000 en medlemshvervekampagne. I anledning af at Kristelig A-kasse havde nået 150.000 medlemmer, iværksatte a-kassen det omdiskuterede lotteri. Lodtrækningens præmier - bl.a. rejsegavekort på 15.000 kr. - blev finansieret af a-kassen alene. Spillet blev annonceret i en række lokalaviser, og for at deltage i lodtrækningen skulle læserne henvende sig telefonisk til a-kassen med navn og adresse. Det var for meget af det gode, syntes en lokal afdeling af fagforeningen SiD. De spurgte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring, om det er tilladt at bruge a-kasse-midler til lotterispil. Nej, mente direktoratet, som kendte reklamekampagnen ulovlig. Samme konklusion kom Arbejdsministeriet, som nu er blevet til Beskæftigelsesministeriet, siden frem til. Derfor rullede de kristelige sagen ud i det civile retssystem, hvor tvisten blev betragtet som så principiel, at den røg direkte i Vestre Landsret. Med dommerstemmerne to mod én blev det i januar besluttet, at a-kassen havde overskredet grænsen for, hvad medlemsgebyrerne må spenderes på. Uvedkommende formål Ifølge landsretsdommen kan en a-kasse ikke uden begrænsninger lave reklamekampagner og bruge penge for at hverve medlemmer. Det ligger uden for kassens formål at lave lotteri med bekostelige gevinster, som kun kommer en snæver personkreds til gode. Dermed er lotteriet et 'uvedkommende formål'. Dommen falder 5. december Ifølge advokat for Kristelig A-kasse Søren Juul var lotteriet ikke i sig selv et mål, men et led i kampagnen for at skaffe flere medlemmer. Og medlemsbidraget bliver alt andet lige lavere, hvis der er flere til at bære omkostningerne. »Det er helt åbenbart i medlemmernes interesse at hverve flere medlemmer«, erklærede advokaten i går i Højesteret. Dommen i lotterisagen falder 5. december.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz