Skolelærere, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og socialrådgivere er blot nogle af de (amts)kommunaltansatte, som får en højere løn. Det fastslår forhandlingsfællesskabet for knap 650.000 ansatte i kommuner og amter, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. Deres realløn er sikret, blandt andet fordi medarbejderne til næste år får deres lønninger reguleret et nøk opad. Det sker, fordi deres løn følger udviklingen på det private arbejdsmarked. 1.500 per medarbejder Den såkaldte reguleringsordning udløser 0,7 procent mere end forventet, hvilket groft regnet svarer til en milliard ekstra i løn næste år. Det vil gennemsnitligt betyde rundt regnet 1.500 kroner per medarbejder. Oven i de generelle lønstigninger kommer så pension, med mere. Tallene skal ses i lyset af, at mange stemte nej til det overenskomstforlig, der endte med at blive vedtaget, fordi de frygtede, at reallønnen ville falde. Reallønnen er de flere penge, folk får i hånden, når stigningen i priser er trukket fra en lønstigning. Frygten er imidlertid ubegrundet, siger Connie Kruckow, som er konstitueret formand for KTO samt formand for sygeplejerskerne. »Vi har sikret en reallønsstigning som vi sagde, vi ville. I hvert fald i 2003. Og det ser også ud til, at vi i hele den treårige aftaleperiode har en reel mulighed for at forbedre reallønnen en lille smule alene ved de generelle lønstigninger«, siger hun. Privat løn steget med fire procent Lønnen på det private arbejdsmarked er på et år steget med fire procent. Det er en anelse mere end forventet. I samme periode er det 2,4 procent for de kommunalt ansatte. Imidlertid indikerer tallene, at arbejdsgiverne ikke har brugt særlig mange penge på de lokale lønforhandlinger - den såkaldte ny løn, fordi reguleringsordningen kommer som en generel lønstigning. Og ikke som lokale løntillæg. »Så det gode er, at alle ansatte får forbedret reallønnen i 2003, og det er jeg vældig glad for. Til gengæld synes jeg, amter og kommuner er nogle fjolser, at de ikke bruger flere penge lokalt, når det er det, de har bedt om at få penge til«, siger Connie Kruckow. Fra Kommunernes Landsforening understreger løndirektør Peter Bramsnæs, at foreningen har gjort meget ud af at få kommunerne til at bruge ny løn. »Vi har sagt til dem, at nu må I for alvor vise, at vi mener det alvorligt«, siger han. Samlet set har (amts)kommunalt ansatte oplevet en reallønsfremgang i 13 ud af 15 år siden 1987.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























