Kan en lønmodtager fikse en smart aftale med sin arbejdsgiver om fordelingen mellem løn og pension, er vejen banet for udbetaling af skattefrie pensionsmillioner under sydlige himmelstrøg. Det fremgår af en indtil videre upåagtet afgørelse fra Ligningsrådet, der har blåstemplet løsningen over for en lønmodtager. Fidusen er ret enkel, men kan til gengæld kun benyttes af lønmodtagere med stor indflydelse på deres arbejdsplads. Som ligningsrådets afgørelse er faldet ud, er afgørelsen stort set specialdesignet til hovedaktionærer i mindre selskaber, hvor lønmodtageren er identisk med ejeren af virksomheden. Hvis lønmodtageren efter pensionstidspunktet har planlagt at flytte til eksempelvis Frankrig, aftaler han med sin arbejdsgiver, at størsteparten af lønnen eller hele lønnen indbetales på en ratepension. Lønmodtageren slipper for at betale skat af lønnen, og kan efterfølgende hæve pengene skattefrit nede i Frankrig. Enkel betingelse Betingelsen er blot, at lønnen eller typisk konsulenthonoraret udbetales efter fraflytningen til udlandet, da skattevæsenet ellers vil efterbeskatte lønmodtageren. Revisionsfirmaet BDO Scanrevision finder Ligningsrådets afgørelse interessant og peger specielt på mulighederne for hovedaktionærer, der selv kan bestemme deres aflønning. »Den bindende forhåndsbesked må være meget interessant læsning for personer, som går med overvejelser om at nyde pensionisttilværelsen i udlandet. Specielt er det interessant, at Danmark ikke har mulighed for at efterbeskatte indbetalinger til pensionsordninger foretaget i indkomståret efter fraflytningsåret. Særlig hovedaktionærer og andre persongrupper med stor indflydelse på egen aflønningsform må kunne drage nytte af afgørelsen«, konkluderer BDO Scanrevision i et nyhedsbrev. Skatteekspert: Oplagt hul Skattekonsulent Christen Amby bekræfter, at der er tale om »en god sag«. Han har overladt 'sagen' til sin partifælle i SF, skattepolitisk ordfører Morten Homann, der mandag bragte Ligningsrådets afgørelse op i Folketinget. »Der er tale om et oplagt hul i skattelovgivningen på størrelse med en ladeport. Ligningsrådets afgørelse bryder med det princip, at hvis der er fradrag for indbetalingen, skal udbetalingen efterfølgende beskattes. Samtidig er der jo tale om et hul, der i realiteten ikke gælder for den almindelige lønmodtager, men kun for de grupper af lønmodtagere, der kan aftale lønnens fordeling med deres arbejdsgiver. Det vil sige hovedsageligt hovedaktionærer i mindre virksomheder«, siger SF's skattepolitiske ordfører, Morten Homann. Bindende besked I den konkrete afgørelse har Ligningsrådet afgivet en såkaldt bindende forhåndsbesked i en sag, hvor en lønmodtager agtede at flytte til Frankrig og nyde pensionisttilværelsen i et mere behageligt klima. Lønmodtageren oplyste over for Ligningsrådet, at han agtede at flytte til Frankrig ultimo 2002. Han ville fortsat udføre konsulentarbejde for sit firma og ville i forbindelse med sin aftrædelse ultimo 2003 modtage et beløb på 2 mio. kr. i form af »opsparet løn«. Derudover ville han modtage et vederlag for det udførte konsulentarbejde. Ligningsrådet tilkendegav, at lønmodtageren ikke skulle betale skat af hverken konsulenthonorar eller tantieme (den »opsparede løn«, red.), hvis den fulde løn blev indbetalt på en nyoprettet eller eksisterende pensionsordning. Farvel til efterbetaling Bundlinjen er herefter, at lønmodtageren slipper for skatten af et tantieme på 2 mio. kr. plus skatten på et konsulenthonorar af ubestemt størrelse. Alene skatten på de 2 mio. kr. udgør 1,2 mio. kr. Pengene kan derefter hæves skattefrit i Frankrig - dog fordelt over ti år, som er sædvanen ved udbetaling af ratepensioner. Det nye i afgørelsen er, at skattevæsenet hidtil har efterbeskattet pensionsindbetalingen, hvis den oversteg 20 procent af indkomsten og lønmodtageren efterfølgende flyttede til udlandet. Med Ligningsrådets afgørelse er efterbetalingen imidlertid droppet, når indbetalingen på ratepensionen finder sted i indkomståret efter fraflytningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























