Danmark er på vej med et forslag som kan betyde en kæmpesatsning for NATO. På sidste uges NATO-topmøde i Prag fik Danmark i al diskretion stor opbakning til et forslag om at samle alle NATO-landenes søtransport i én stor pulje. Efter amerikansk mønster lægger forslaget op til at etablere en sealift-kommando, baseret på langtidsleje af ro-ro skibe, containerskibe m.m, der skal lejes fra private rederier som f.eks. DFDS eller Mærsk. Ifølge Forsvarsministeriet arbejdes der med flere modeller, men meget taler for, at NATO skal ud at leje et stort antal skibe - og det åbner for givtige kontrakter for en række rederier, herunder måske Mærsk eller DFDS. »Vi følger udviklingen og har diskuteret projektet med Maersk Broker undervejs. Vi har allerede i dag et tæt samarbejde med såvel det danske forsvar som flere udenlandske, som vi udlejer skibe til. Vi har bl.a. erfaring fra Golfkrigen, hvor adskillige af vore skibe sejlede forsyninger til området«, siger direktør Ole Frie, DFDS. I pulje I dag betaler Danmark og alle andre NATO-lande hver især dyre penge i rådighedskontrakter til skibe, som der måske aldrig bliver brug for. Ved i stedet at pulje transportbehovet sammen - og derefter chartre de skibe, der er brug for - kan NATO få løst sine transportopgaver væsentligt bedre og billigere end i dag. »Vi mener fra dansk side, at der er tale om et utroligt spændende projekt med endog meget vidtrækkende perspektiver. I Prag enedes man om at lade Danmark og Norge fortsætte arbejdet med at tilvejebringe et egentligt beslutningsgrundlag«, siger kontorchef Ole Bechmann fra Forsvarsministeriet. Via sit mangeårige samarbejde med den amerikanske flåde ved A.P. Møller bedre end de fleste, hvordan man opbygger en effektiv og billig flåde. Arbejdet med at regne de forskellige scenarier igennem har da også været overladt til A.P. Møller-selskabet Maersk Broker, oplyser Ole Bechman. Han forventer, at det danske ARK-projekt i bedste fald kan blive sat i gang i 2003. Ifølge Ole Bechmann er det for tidligt at sige, hvor mange skibe NATO skal bruge. Det skal vurderes de næste måneder. Imens venter rederierne spændt. Skabes den fælles NATO-styrke, vil det nemlig åbne et enormt nyt forretningsområde. Rygraden DFDS er Danmarks største passager- og ro-ro rederi. Og det er netop skibe med ro-ro-kapacitet, altså skibe, hvor f.eks. kampvogne, mandskabsvogne og lastvogne selv kan køre ombord, der ventes at blive rygraden i den nye NATO-søstyrke. »Vi er spændte på, hvad NATO-landene kommer frem til. Jeg ved, at den danske regering arbejder på at få placeret et eventuelt nyt hovedsæde for de nye aktiviteter her i Danmark. Det vil være et ekstra plus«, siger DFDS- direktør Ole Frie. Hos Maersk Broker bekræfter direktør Jørgen Steen Nielsen, at selskabet har deltaget i det forberedende arbejde for Forsvarsministeriet. Men han ønsker ikke at kommentere arbejdet yderligere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























