Der bliver færre penge til at vedligeholde det nedslidte danske skinnenet i de kommende år. En opgørelse fra Trafikministeriet til Folketingets Finansudvalg viser, at der vil blive brugt mindre på vedligeholdelse i både i 2005 og 2006 end i år. For få uger siden proklamerede trafikminister Flemming Hansen (K) ellers efter det smalle trafikforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at jernbanen ville få et løft. Forligspartierne blev enige om at bruge de 360 millioner kroner, som staten hidtil har brugt til at holde priserne på tog- og busbilletter nede, til vedligeholdelse af det danske skinnenet. Auken: Langt fra et løft Men selv med de 360 millioner kroner oveni falder puljen til vedligeholdelse med 300 millioner kroner i 2005 og 2006. »Oversigten viser tydeligt, at der bliver skåret ned på vedligeholdelsen af det danske skinnenet. Der er langt fra tale om det løft, som trafikministeren talte om, da han præsenterede forliget med Dansk Folkeparti«, siger trafikordfører Margrete Auken (SF). SF'eren hæfter sig ved, at beløbet til vedligeholdelse af statens veje i samme periode ikke bliver beskåret. I 1999 indgik daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (S) et forlig med venstrefløjen, som gav en ekstrabevilling på en halv milliard kroner om året i fem år til at indhente efterslæbet i vedligeholdelsen. Skinnetilstanden forværret Op gennem 1980'erne og 1990'erne var jernbanenettet blevet forsømt. Banestyrelsen vurderer i dag, at skinnernes tilstand er endnu værre, end da 'projekt genopretning' blev vedtaget for tre år siden. Banestyrelsens direktør Jens Andersen hæfter sig ved, at de nuværende jernbaneforlig udløber i 2004. »Jeg forudsætter, at det samlede beløb, der måtte være til jernbanen og Banestyrelsen, er noget der fastlægges i løbet af 2004 - det vil sige inden vi går ind i en ny femårig aftale. Og først når vi har en ny femårig aftale, som vi går ud fra, at vi har i løbet af 2004, så kan man vurdere, om der er tale om en fortsættelse af aktivitetsniveauet eller ikke«, siger Jens Andersen. Auken: Styrelse har ikke styr på tingene Dermed er der lagt pres på trafikministeren og regeringen for at finde ekstra penge til vedligeholdelse af jernbanenettet. Margrete Auken er ikke umiddelbart indstillet på, at Banestyrelsen skal have flere penge. »Banestyrelsen ved ikke, hvad de bruger pengene til. Der er ikke styr på tingene i Banestyrelsen. Hvis jeg var trafikminister, så gik jeg ikke rundt og sagde, at jernbanen får et løft. Jeg ville få styr på Banestyrelsen, og så få givet nogle bevillinger til genopretning af skinnenettet«, siger hun. Politiken ville gerne have haft trafikministerens kommentar, men hverken telefoniske henvendelser eller e-mail gav resultat
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























