Ansatte i staten har fået bedre muligheder for at skifte Opel Astraen ud, overveje en ny kummefryser eller tage på en weekendtur til Rom. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at deres lønstigninger har været større siden foråret. I indekserede tal med start i februar 1996 er de statsansattes løn nu vokset til cirka 135, mens de privatansatte ligger på indeks 128 og de kommunaltansatte lidt lavere. Kommunaltansatte på sidstepladsen Med andre ord får de statsansatte en pænere lønstigning end ansatte i det private erhvervsliv, mens de kommunaltansatte kommer ind på en sørgelig sidsteplads. Og sådan har det været siden forrige sommer. »Vi har ikke kunne få lavet gode nok lønstigninger. Vi burde have aftalt højere lønstigninger sidst«, erkender Dennis Kristensen. Han er nyvalgt formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, som forhandler løn- og arbejdsvilkår for over 646.000 kommunalt- og amtsansatte. Det varer imidlertid ikke længe, før de statsansatte er indhentet. Lønnen til offentligt ansatte svinger gennem den såkaldte reguleringsordning nogenlunde i takt med lønnen til privatansatte. Kort fortalt handler ordningen om, at offentligt ansatte får en pose penge, hvis de sakker for meget bagud i løn i forhold til de privatansatte, og omvendt må afgive lidt, hvis de stiger for meget. Og blandt andet derfor afspejler tallene ikke den store dramatik, siger en repræsentant for de gavmilde arbejdsgivere i staten, kontorchef Marianne Brinch-Fischer fra Personalestyrelsen. »Og typisk svinger lønudviklingen i staten mere end for de private. Forklaringen er, at de centralt aftalte lønstigninger varierer fra år til år«, siger hun. Lave løn bekymrer Også Dennis Kristensen henviser til reguleringsordningen. Men selv om lønnen for de kommunaltansatte på den måde vil nærme sig de andres løn, så bekymrer den relativt lavere løn ham alligevel. »Det er bekymrende, hvis lønnen bliver så meget dårligere i kommunerne. Medarbejderne har fortjent en bedre løn, men det kan også betyde, at folk søger væk derfra eller ikke vil have de job, der er. Og på et tidspunkt må kommunerne så reagere. Enten ved at betale en højere løn eller bede private firmaer om at udføre den service, vi gør. Og så mister vi arbejdspladser. Så hvis vi skal fastholde den velfærdsmodel, vi har nu, så skal lønnen stige«, siger han. En kontorassistent i staten tjener gennemsnitlig omkring 21.500 kroner om måneden, mens en fuldmægtig i staten indkasserer omtrent 30.500 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























