Bliver et nyt EU-direktiv begyndelsen på et 'amerikansk' helvede af advokater, retssale og patentkontorer for de danske udviklere af computerprogrammer? Eller betyder det nye direktiv ordnede forhold - hvor kun 'rigtige' opfindelser får patent - og øget vækst, fordi danske firmaer får mod på den dyre, men nu patenterbare udvikling af teknologi? Fremtidsperspektiverne hersker der vild uenighed om. Mandat Men direktivet rykkede fredag et skridt tættere på virkeliggørelse, da regeringen på et møde i Europaudvalget fik mandat til at gå videre med sagen. Det besluttede et flertal bestående af Socialdemokraterne, de radikale og regeringspartierne. »Direktivet er et fremskridt. Både fordi det samordner 15 landes forskellige patentpraksis, men ikke mindst fordi direktivet forlanger 'opfinderhøjde' (opfindelsen skal adskille sig fra det allerede kendte, red.). Vi undgår dermed tendensen til, at alt kan patenteres«, siger Elisabeth Arnold, EU-ordfører for Det Radikale Venstre. Også den ansvarlige minister er godt tilfreds. »Det er et afbalanceret forslag - netop for at sikre, at vi ikke får amerikanske tilstande på området«, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Kompliceret Men den danske tilslutning møder også kritik. »Jeg mener, at vi skulle have klappet hesten i denne sag. Det er meget kompliceret, og det er - også for de folkevalgte - meget svært at gennemskue konsekvenserne af det nye direktiv«, siger Anne Grete Holmsgaard, it-ordfører for SF. Anne Grete Holmsgaard mener, at direktivet under alle omstændigheder er et skridt i retning af amerikanske tilstande, hvor de mange softwarepatenter giver travlhed i retssalene. Anne Grete Holmsgaard hæfter sig også ved, at det med det nye direktiv bliver muligt at tage patent på såkaldte standarder. Patent på standarder Standarder er fælles retningslinjer for, hvordan et program bygges op. Når standarder kan patenteres også i Europa, vil det formodentlig styrke verdens absolutte softwaregigant, Microsoft. Firmaet har i dag i realiteten monopol på standarden for mange typer software. Trods kritikken forventes ingen af de andre EU-lande at være i mod det nye direktiv, oplyser Økonomi- og Erhvervsministeriet. EU-landene holder ministerrådsmøde om sagen på torsdag. Sagen behandles fortsat i Europaparlamentet, der også skal give grønt lys.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce