Det var i orden, at forårets fyringer i Staten gik hårdeste ud over de ældre medarbejdere. Det er resultatet af en opsigtsvækkende voldgiftskendelse, hvor fagforeningen HK/Stat tabte den første princippelle voldgiftssag om alder- og anciennitetsprincippet. Kendelsen, der er afsagt af en højesteretsdommer, går kort fortalt ud på, at Staten ikke behøver at tage hensyn til, om medarbejdere har mellem 20 og 30 års anciennitet på samme arbejdsplads. De statslige arbejdsgivere kan frit vælge, hvem de bedst kan undvære. På den måde bliver ældre medarbejdere i Staten dårligere stillet end privat ansatte ældre, fordi der har udviklet sig en praksis for at tage hensyn til alder og anciennitet på det private arbejdsmarked. En sejr for staten »Staten og finansministeriet har vundet en sejr, men jeg ved ikke, hvor meget den er værd. Det signal, der sendes til 'det grå guld' med kendelsen, må være et problem for regeringen. Der er i forvejen stor mistro over for snakken om 'det grå guld', og så kommer der en kendelse, som siger, at det er i orden uden videre at pive de ældre ud«, siger formand Peter Waldorrf fra HK/Stat. HK-formanden mener, at regeringen hurtigst muligt bør sende et alvorligt signal til de statslige arbejdsgivere i ministerier og styrelser om at tage seniorpolitikken alvorligt. Der er blevet fyret 1.200 medarbejdere i staten i forbindelse med årets finanslov, men i hundredevis af navnlig ældre medarbejdere har taget imod frivillige aftrædelsesordninger. Frem til 2006 skal yderligere 8.000-10.000 job i Staten spares væk. Der er i øjeblikket omkring 170.000 ansatte i Staten i alt fra ministerier over DSB til Forsvaret, men der er reelt omkring 130.000 fuldtidsstillinger. Principiel sag HK/Stat havde rejst en principiel sag om et HK-medlem på 52 år, der havde været ansat på et AMU-center i mere end 25 år. Medlemmet bliver imidlertid opsagt på grund af mangel på arbejde. HK/Stat påstår, at arbejdsgiveren ved udvælgelsen af medarbejderen ikke havde taget hensyn til medarbejderens alder og anciennitet på arbejdspladsen. »Det var vor opfattelse, at arbejdsgiveren i den sittuation har en forpligtelse til at påvise, at der forelå særlige omstændigheder, som gør det nødvendigt at opsige netop denne medarbejder«, siger Peter Waldorff. Fem fyrede genansat HK/stat peger på et eksempel fra det private arbejdsmarked, hvor fem ældre arbejdere på Lindø Skibsværft i første omgang var blevet sagt op i forbindelse med en sparerunde, men siden har arbejdsgiveren erkendt, at der skulle tages hensyn til skibværftsarbejdernes lange ancinnitet og trukket afskedigelserne tilbage. Finansministeriet mener ikke - og fik altså medhold i voldgiftskendelsen - at praksis fra det private arbejdsmarked kan overføres til Statens område. Der skal ifølge forvaltningsloven foretages et konkret og individuelt skøn. Det frie skøn må ikke begrænses af faste retningslinjer eller »sættes under regel«. Alder og anciennitet må gerne indgå som et element blandt flere i det frie skøn, men må ikke begrænse det. HK/Stat vil køre flere sager og overvejer om, at de skal forlange flere voldgiftsmænd udpeget i hver enkelt sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























