Præsident Putins vrede kan skade danske virksomheders voksende interesser i Rusland på kort sigt. Spidser situationen til, risikerer Rusland at forsinke sin egen optagelse i WTO. En vred russisk præsident. Et lige så vredt russisk parlament. Og en storstilet erhvervskonference i København mellem danske og russiske virksomheder, der nærmer sig sin aflysning. Ikke ligefrem drømmescenariet for Landbrugsraadet, Dansk Industri (DI) eller det stigende antal danske virksomheder, der i de senere år har nydt mærkbar fremgang på det russiske marked. Men handelseksperter maner til besindighed. De mener ikke, at den russiske harme over det tjetjenske stormøde i København får mærkbare konsekvenser for eksporten. Heller ikke selv om en stort anlagt erhvervskonference 12. november med Landbrugsraadet som vært nu ser ud til at falde til jorden på grund af præsident Putins aflysning. »Det kan godt være, at enkelte danske eksportvirksomheder går glip af et par kontrakter her og nu. Men om et par måneder vil situationen stort set være glemt«, vurderer Karsten Skjalm fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI). Optagelse i WTO Forklaringen er, at russerne håber på at blive optaget i Verdenshandelsorganisationen WTO til næste år. Skal det lykkes, kræver det fuld opbakning fra EU-kredsen og det danske formandskab frem til nytår. »Hvis Rusland lader sin politiske vrede gå ud over tilfældige danske virksomheder, vil det helt sikkert skade landets muligheder for optagelse i WTO til næste år. Det er præsident Putin bestemt ikke interesseret i«, siger Jens-Jørgen Jensen, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i russisk udenrigspolitik og -handel. Samhandlen mellem Danmark og Rusland har haft sine op- og nedture. Kort efter Berlinmurens fald steg eksporten kraftigt men den blev halveret i 1998, da Ruslands økonomi blev sønderskudt af Asienkrisens efterdønninger. Den russiske krise tog for alvor fart, da daværende præsident Boris Jeltsin lod rublen flyde frit i forhold til dollaren. Med ét slag mistede det internationale samfund tilliden til russernes makroøkonomiske evner. Og i løbet af ganske få uger faldt rubel-kursen 60 procent i forhold til dollaren og udhulede de russiske forbrugeres købekraft. I bedring I dag er Ruslands økonomi i bedring, og den danske eksport er stort set tilbage på niveauet før krisen. I fjor lød det samlede salg på cirka seks milliarder kroner. Ikke mindst landbrugsvarer fylder godt i statistikken med en samlet eksport på ca. 1,7 milliarder. Men det kan den diplomatiske krise nu spolere, mener Danske Slagterier og Landbrugsraadet. »Vi frygter, at det anstrengte forhold kan ødelægge de gode relationer, som vi har bygget op i de senere år«, siger Klaus Bustrup, administrerende direktør i Landbrugsraadet. DI vil ikke afvise, at den politiske krise får negative konsekvenser på kort sigt. »Der bliver formentlig ikke indgået så mange nye kontrakter lige i den her uge. Men relationerne skal ses over et længere perspektiv. Mange virksomheder har aftaler, der bygger på tillid gennem flere år«, siger Dansk Industris afsætningspolitiske chef, Hans Peter Slente. Hverken Danfoss eller Rockwool, der begge har store interesser i Rusland, føler sig påvirket af den diplomatiske krise. Deres forklaring er, at de har egne fabrikker i landet og dermed opfattes lokalt som russiske virksomheder. »Med 500 russere ansat gør vi alt for at vise, at vi er en russisk virksomhed. De, der kan få problemer, er de danske eksportører«, siger Steen Ørnslund, administrerende direktør for Rockwool i Rusland.