Der er ikke så langt mellem bilerne på Øresundsbroen mere. Togene mellem København og Malmø er også mere fyldte end for et år siden, så Øresundskonsortiet nu vil ikke længere stemples som en fiasko. Flere busser og biler over broen I de første tre kvartaler af i år er antallet af busser, lastbiler og almindelige personbiler, der krydsede Øresundsbroen, steget med 15 procent i forhold samme periode i 2001. På et gennemsnitsdøgn rejste 14.700 med toget over sundet, hvilket er op mod ti procent mere end beregnet og 1.000 mere i døgnet end for et år siden. Ikke desto mindre mener administrerende direktør Sven Landelius, at Øresundsbro Konsortiet hver dag går glip af tusindvis af pendlere på grund af forskellige og uigennemskuelige skatte-, social- og arbejdsmarkedsregler. »Hvis det var lettere som privatperson at gennemskue effekterne af skattelovgivning, reglerne inden for socialforsikring og arbejdsmarkedsområdet, så ville langt flere pendle. Det er svært, at gennemskue, hvad en flytning har af konsekvenser. Hvor meget står man tilbage med i hånden, når alt er betalt, hvad betyder det for min pension, barselsorlov eller børnhave, at jeg flytter til den anden side af sundet«, siger Sven Landelius. Danskere bosiddende i Malmø med arbejde i Danmark har for eksempel ikke noget skattefradrag for deres transportudgifter. Det har pendlere over Storebæltsbroen. Antallet af pendlere er steget I september var der faste 1.200 bilpendlere på Øresundsbroen og omkring 3.000 daglige togpendlere. Mere end 70 procent af de mellem 8.000 og 10.000 bilister, som dagligt krydsede var 'arbejdsrelaterede'. Det tager Øresundsbro Konsortiet som udtryk for, at der er et stort potentiale. I 2001 var der 500-600 daglige pendlere og tilbage i 2000 godt 200. »Der er et vældigt potentiale, som vil kunne udnyttes. Jeg vil tro, at der ville være flere tusinde, som vil blive daglige pendlere, hvis problemerne mellem Danmark og Sverige blev løst. Det ville kappe adskillige år af tilbagebetalingen af broen, hvis der for alvor kom gang i integrationen«, siger Sven Landelius. Det vil i øjeblikket tage omkring 30 år at betale Øresundsbroens gæld. Øresundsbro Konsortiet fremlagde i går regnskab for årets første tre kvartaler, viser, at vejindtægterne er steget fra 395 millioner kroner i 2001 til 436 millioner kroner i år. Indtægterne fra togene kun steget med den almindelige prisudvikling, fordi DSB og Skånetrafikken betaler pr. tog de sender over broen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























