Fra nytår kan alle danske forbrugere, uanset hvor lidt eller meget strøm der flyder ud af stikkontakterne, frit vælge elleverandør. Men Nordens største energikoncern - Vattenfall, der er 100 procent ejet af den svenske stat - har på forhånd opgivet at sælge el direkte til danskerne. Direktør Per Ebert fra Vattenfalls danske afdeling peger på to veje ind på et marked. Den ene mulighed er via opkøb af, hvad han kalder »lækre selskaber«. Ingen motivation Vattenfall vurderer, at det er umuligt i Danmark, fordi lovene er strikket sådan sammen, at de mulige sælgere (typisk kommuner) ikke har nogen motivation til at sælge, for de får ikke nogen økonomisk gevinst ud af det. Staten inddrager simpelthen eventuelle gevinster. Dertil kommer, at det stadig er uklart, hvem der ejer værdierne i elselskaberne - og hvor store værdierne egentlig er. Den anden mulighed består i at kæmpe med andre selskaber fra kunde til kunde. Den typiske danske elforbruger køber imidlertid ikke nær så meget strøm som nordmænd og svenskere. Staten tager to tredjedel af elprisen som skatter og afgifter. Og for resten af elprisen er halvdelen politisk fastlagt, fordi der er tale om grøn el. Tilbage at kæmpe om for Vattenfall er cirka ti procent af elregningen. Heller ikke industrien er ifølge Vattenfall værd at kæmpe for i øjeblikket, for mange firmaer har aftaler om priser på 1-2 øre per kilowatt-time under indkøbsprisen. De etablerede selskaber taber altså penge på at sælge til virksomheder. Kontrakter afvikles Under navnet Ström har Vattenfall tidligere sikret sig nogle kontrakter om salg af el i Danmark, men ifølge Per Ebert vil disse kontrakter nu blive afviklet. En større reklamekampagne for Ström er aflyst. I stedet for vil Vattenfall satse på at sælge ekspertise til elhandelsselskaber. Foreløbig har Vattenfall indgået fem aftaler. Andelsselskabet OK, der bryster sig af at være Danmarks største benzinselskab, har underskrevet en af dem. Sekretariatschef Svend Lykkemark fra OK siger i al beskedenhed, at OK uden tvivl er det mest succesrige nye elselskab i Danmark. Også Statoil og Shell forsøger at bryde de gamle monopoler, men OK har via sit nære forhold til landets brugser en meget direkte adgang til mange stikkontakter. Fra nytår, hvor ikke kun store og mellemstore virksomheder, men alle frit kan handle el, vil OK levere strøm til 1.200 forbrugssteder. OK vil også gerne sælge strøm til familien Danmark, men. »Vi er forsigtige, for tilbagebetalingstiden for investeringer i salg og marketing skulle ikke gerne være på mere end et til to år«, siger Svend Lykkemark. For eksempel vil det koste alt for meget at sende breve ud til alle i FDB's 1,2 millioner store navnedatabase, vurderer han. Et af problemerne er, at OK ikke forventer, at ret mange vil skifte, fordi den økonomiske gevinst er beskeden. De fleste analyser viser, at de færreste kan spare mere end 30- 60 kroner på et år. Svend Lykkemark afviser dog blankt, at man dermed kan sige, at det frie elmarked på forhånd er en fiasko. Konkurrencen tvinger nemlig de etablerede selskaber til at sænke deres priser. »Ved at være til stede påvirker vi markedsprisen«, siger Svend Lykkemark. Finner får heller ikke fodfæste I lighed med Vattenfall har heller ikke Nordens næststørste energiselskab, finske Fortum, fået fodfæste i Danmark. Roger Johansson, der er chef for Fortum i Danmark, klandrer tidligere energiminister Svend Auken (S) for at have skabt umulige vilkår for nye selskaber. »Reglerne er systembevarende, men på et eller andet tidspunkt bliver Danmark vel medlem af EU«, lyder det sarkastisk fra Johansson.