Danmark kan for en klatskilling leve op til det miljømål, nationen har påtaget sig under FN's klimaaftale fra Kyoto. Midlet er ubureaukratisk og lige til at gå til: Folketinget behøver blot år for år frem mod 2012 at stramme de CO2-lofter, de danske kraftværker allerede lever under. Institut for Miljøvurdering oplyser, at hvis Danmark på den måde strammer grebet om eksporten af el til Norge og Sverige, så går Energi E2 og Elsam glip af eksport for omkring 200 millioner kroner per år. Samlet vil prisen for at nå meget tæt på Kyotomålet om et 21 procent lavere CO2-udslip i 2012 løbe op i 1,6 milliarder kroner i tabte indtægter. Det svarer til 40-50 kroner per dansker om året. Lukke værker Midlet er at neddrosle eller lukke kulfyrede værker i Danmark og lade de nordiske brødre og søstre selv klare deres stigende forbrug af strøm. At tvangslukke gamle anlæg for at bygge nye er ifølge instituttet udtryk for spild af penge og i modstrid med ambitionerne om fri konkurrence. Skal undlade at forlænge Derfor anbefaler Institut for Miljøvurdering i rapporten, der udkom mandag, at Danmark undlader at forlænge de nationale lofter. Alternativet hedder CO2-handel inden for EU, hvilket måske starter så småt fra 2005, og miljø- og energiprojekter i andre i-lande og udviklingslande. »Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at vi får mest miljø for pengene. De 1,6 milliarder kroner, det koster at stoppe el-eksporten, er langt bedre brugt på projekter i udlandet, hvor vi kan gavne miljøet mest«, siger instituttets direktør, Bjørn Lomborg. Delte meninger Holdningerne til dét synspunkt er stærkt delte. Udviklingschef Flemming Nissen fra Elsam er enig. Han siger, at hvis vi lukker værker i Danmark, så bliver strømmen bare produceret på miljømæssigt ringere værker i andre lande. Direktør Jørgen Abildgaard fra ECON Danmark siger, at et fortsat dansk kvotesystem ikke nødvendigvis er en dårlig ide, for det kan presse EU til at følge efter. Alle EU-lande har fantastisk svært ved at nå deres mål fra Kyoto, så der er brug for fælles ordninger og flest mulige initiativer, mener han. Forbløffende billigt Klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace mener, at VK-regeringen straks skal forlænge CO2-loftet for kraftværkerne. Dels for at gøre op med det 'pinlige' faktum, at Danmark har et af verdens største CO2-udslip per indbygger. Dels for at understrege over for Norge og Sverige, at den danske overkapacitet ikke står til rådighed for deres stærkt stigende forbrug for eksempel til elvarme. Prisen for at spare atmosfæren for CO2 bliver via danske CO2-lofter sat til 28 kroner per ton. 'Forbløffende billigt' Institut for Miljøvurdering erkender, at det er forbløffende billigt, og instituttet har da også svært ved at dokumentere, at det kan gøres billigere ude. Elsam kan i Polen lave energiprojekter, der matcher i pris, men når Kyotoaftalen bliver alvor fra 2008, så stiger prisen til over 75 kroner per sparet ton, lyder vurderingen. Hvordan priserne bliver i virkelighedens verden er dog særdeles usikkert, for spillereglerne er langtfra på plads. VK-regeringen har lovet at fremlægge en ny klimastrategi i år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg