Spørgsmålet om støtte til de danske skibsværfter er tilsyneladende gået i hårdknude. Et bredt politisk flertal er klar med 650 millioner kroner. Men kun, hvis Danmarks Skibskreditfond betaler halvdelen, og fonden afviser. Skibsstøtte er ellers ikke normalt god tone hverken herhjemme eller i EU. Men netop EU gav for nylig grønt lys for at støtte den betrængte værftsindustri med op til seks procent frem til 2004. Genindførelsen af værftstøtten er et led i EU's verserende opgør med Sydkorea om værftsstøtte. Støtten skal forhindre, at de europæiske værfter går konkurs, mens sagen behandles i WTO. Folketingets erhvervsudvalg forhandlede imidlertid i dag netop om en støtteordning. På forhånd havde Socialdemokraterne bebudet regeringspartierne støtte. Fond afviser at støtte Danmarks Skibskreditfond afviser at spytte i værftskassen. Bestyrelsesformand, Nordea-direktør Peter Schütze, siger til Ritzau, at det ikke er fondens formål, da værftsstøtte ikke er finansiering men en udgift. Bestyrelsen har af sine juridiske rådgivere fået at vide, at en aftale om en støtteordning kræver en lovændring. Men Peter Schütze mener ikke, at en eventuel lovændring ændrer noget. Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) oplyser til Ritzau, at han nu vil drøfte sagen med Danmarks Skibskreditfond. 2.000 jobs på spil på Lindø Skibsfondens beslutning kan koste Danmarks største skibsværft, det A.P. Møller-ejede Lindøværft på Fyn, dyrt. Et par tusinde værftsarbejdere risikerer deres job, hvis værftet må lukke på grund af den manglende værftsstøtte. »Det er helt afgørende for en fortsættelse af værftsordningen, at branchen selv bidrager med en meget stor del af finansieringen. Vil den ikke det, bliver der ikke nogen ny ordning«, sagde Bendt Bendtsen til dagbladet Børsen før dagens forhandlinger.