Den danske servicegigant Group 4 Falck har endnu en gang sat sindene i kog i Storbritannien. På et tidspunkt, hvor 50.000 brandfolk er på vej i en historisk strejke, der vil lægge britiske brandstationer øde, skriver en britisk avis, at Group 4 Falck er interesseret i at overtage brandslukningen i Storbritannien fra det offentlige. Bombe i strejkediskussion Udmeldingen fra Group 4 Falck kommer som en bombe midt i strejkediskussionerne i Storbritannien. Briterne har intet imod at lade private firmaer eje og drive fængsler, børnehaver eller sågar skoler, men ambulancekørsel og brandslukning har hidtil været helligt og forbudt land for de private firmaer. Brandslukning og ambulancekørsel har altid været en opgave for det offentlige. Punktum. Nu har den britiske Labourregering imidlertid vist interesse i og behov for yderligere privatiseringer for at få statsbudgettet til at hænge sammen, og det har vakt serviceudbyderes interesse. Falck modificerer udlægning I en udmelding fra Group 4 Falck, som Financial Times bragte torsdag, hedder det, at selskabet meget gerne vil involvere sig i britisk brandslukning, hvis den britiske regering kommer med en klar udmelding om området. Den udlægning modificerer Group 4 Falcks informationsdirektør, Nils Petersen. »Vi er generelt altid interesserede at se på forretningsmuligheder inden for vore forretningsområder, hvis der er vilje til det fra politisk hold. Men i den konkrete sag har vi ingen planer om at gå ind«, siger Nils Petersen. Ekstra arbejde Den kommende strejke blandt britiske brandmænd har i forvejen givet Group 4 Falck masser af ekstra opgaver. Ifølge selskabet sendes der et stort antal ekstra vagter ud til kemifirmaer, medicinalfirmaer og bilfabrikker, hvor risikoen for brand er stor, og hvor der derfor er udarbejdet omfattende nødplaner, som nu gennemføres under brandmændenes strejke. Mange jern i ilden Group 4 Falck har tidligere vist sig dygtig til at sparke døren ind på tidligere offentlige monopolområder. Selskabet var således pioner inden for privatiseringen af fængselsdriften i Storbritannien. Det danske selskab ejer og driver i dag adskillige britiske fængsler, og selskabet står sågar for transporten af fanger mellem mange af de britiske fængsler. Group 4 Falck har udviklet sig til at blive verdens næststørste udbyder af sikkerhedsydelser. I Danmark har selskabet 100 års erfaring inden for brandslukning og har efterhånden fået noget nær monopol på brandslukningen og ambulancekørslen rundt om i landet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø