Berlingske-virksomheden BL Prepress, der producerer annoncer til lokalaviserne i Berlingske-koncernen, planlægger at flytte noget af produktionen til Bangladesh. Udgifterne til de første dele af manøvren er blandt andet finansieret af dansk ulandsbistand. Virksomhedens budget for næste år kalkulerer med 14 færre ansatte grafikere. Fagbevægelsen er stærkt kritisk. 'Ulandshjælp som kamufleret erhvervsstøtte' »Ulandshjælp er en god ting, men ulandsbistand skal ikke bruges til, at en norsk ejet dansk virksomhed eksporterer danske arbejdspladser ud til Bangladesh. Man skal ikke bruge ulandshjælp som kamufleret erhvervsstøtte«, siger Simon Tøgern, formand for HK Afdeling 5, der blandt andet organiserer ansatte i den grafiske industri i hovedstadsområdet. Den lokale tilidsrepræsentant Sussie Wandahl Høvring frygter, at der følger flere fyringer efter, når mere af annonceproduktionen flyttes til Bangladesh. Ifølge hende har en af hendes kolleger fået orlov fra sit job et år finansieret af Danida for at tage til Bangladesh i en konsulentstilling for Vestergaard Bogtrykkeri, der har samarbejdet med virksomheden Aftab i Bangla Desh - finansieret af Danida, der administrerer statens ulandsbistand. Samarbejdet er finansieret gennem Privat Sektor Programmet, som støtter projektet med op til 90 procent af udgifterne til blandt andet konsulenter, forundersøgelser og andet i starten. BL Prepress afviser sammenhæng Chefen for BL Prepress Flemming Østergaard afviser, at medarbejderens orlov har nogensom helst sammenhæng med, at BL Prepress har planer om at producere annoncer gennem samarbejdet med Aftab. »Han har spurgt mig, om han kunne få orlov, og det har jeg sagt ja til. Men det er ikke os, der sender ham derned«, siger Flemming Østergaard, chef for BL Prepress. Presset af konkurrence Den pågældende medarbejder rejste søndag til Bangladesh sammen med teknisk chef i BL Prepress Lars Kroløkke, der tog af sted i stedet for Flemming Østergaard, der efter Politikens oplysninger oprindeligt skulle have været med. Ifølge Flemming Østergaard er BL Prepress presset af den hårde konkurrence på det danske marked til at mindske omkostningerne. På sigt håber han, at projektet kan betyde, at han kan producere billigere og dermed igen vokse. Arbejdsgiverforening vil ikke kommentere Projektet er ikke umiddelbart populært hos Grafisk Arbejdsgiverforening, der ligeledes er kritisk over at flytte danske arbejdspladser til udlandet med ulandsbistand. Lars Bram, direktør for Grafisk Arbejdsgiverforening ønsker dog ikke at kommentere den konkrete sag, som han ikke har haft tid til at sætte sig ind i. I Danida henviser man til udenrigsminister Per Stig Møller som den ansvarlige minister. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den konservative udenrigsminister Per Stig Møller søndag aften. V: Ingen sammenhæng Hos regeringspartneren Venstre synes ordfører for udviklingsbistand Pia Larsen ikke, at man kan se ulandsbistand i sammenhæng med nedskæringerne i BL Prepress. »Vi har lavet programmet for at støtte virksomheder i Bangladesh, så Danida skal ikke vurdere om projekter får konsekvenser for danske arbejdspladser. Men jeg synes selvfølgelig, at det uheldigt, hvis det koster arbejdspladser herhjemme«, siger Pia Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























