Protest mod ophavsretslov

Lyt til artiklen

En ny interesseorganisation gik i luften forleden. Den kalder sig Initiativet Digitale ForbrugerRettigheder - i kortere form IDFR. Den nye forbrugergruppe vil i allersidste øjeblik prøve at råbe de danske politikere op, så de ikke vedtager det forslag til en ny ophavsretslov, der er på vej i Folketinget. IDFR har forfattet en protest mod forslaget til den kommende ophavsretslov. Den har mere end 1.500 personer skrevet under på i løbet af de første par dage, gruppen har været på internettet på adressen www.digitalforbruger.dk. Forskubber balance IDFR er utilfreds med, at den nye ophavsretslov vil forskubbe balancen mellem på den ene side samfundets - og forbrugernes - interesse i, at der bliver udgivet noget. Og på den anden side dem, der har ophavsret til software, musik, film og spil. For meget magt til rettighedshavere Ifølge IDFR får rettighedshaverne med den nye lov langt mere magt end i dag til at beslutte, præcis hvordan deres produkt må bruges. Må man f.eks. kombinere sin elektroniske bog med et program, der læser bogen højt? I dag kunne dette være en krænkelse af ophavsretten (f.eks. fordi de, der læser bogen op, udgiver den som netradio). Men brugen af oplæserprogrammet kunne efter den gamle lov også være i orden, f.eks. når en blind gerne vil have gavn af sin e-bog. Kriminalisering af værktøjer Den brug er ikke tilladt efter den nye lov, medmindre producenten giver tilladelse hertil. Med andre ord vil den nye lov kriminalisere tekniske værktøjer, der kan bruges til uautoriseret kopiering af værkerne. Også selvom værktøjerne også har masser af nyttige og legitime anvendelser. EU-direktiv »Ophavsretsloven vil kriminalisere besiddelsen og brugen af tekniske værktøjer, der kan bruges til at omgå fremtidige former for kopibeskyttelse af for eksempel musikcd'er. Men det svarer til, at vi forbyder besiddelsen af knive, fordi de også kan bruges til ulovlige formål«, siger et af initiativets bagmænd, Erik Lange, direktør i it-firmaet MMManager. Han fotrsætter: »Kunstnernes ophavsrettigheder skal selvfølgelig ikke krænkes - heller ikke fremover, men man må se på selve krænkelsen; er den udtryk for ond vilje eller ej? Det gør den nye lov ikke. Den ser på handlingens tekniske karakter; om vi krænker de tekniske foranstaltninger, en producent har givet sit produkt for at forhindre kopiering. Det er en ændring af de retsprincipper, vores ophavsretslov i dag hviler på«, siger Erik Lange. 'Desperation' Folkene bag det nye initiativ indrømmer blankt, at de er ude i sidste minut, og kalder selv etableringen af IDFR for et »udtryk for desperation«. Deres bestræbelser på at få politikerne i tale har medført, at IDFR har holdt møde med de radikales kulturordfører Naser Khader og har kontakt med adskillige andre ordførere. Lovforslaget om en ny ophavsretslov er en udmøntning af EU-direktivet Infosoc, som Danmark allerede har tiltrådt. Selvom direktivet er vedtaget, peger IDFR på, at der er muligheder for andre fortolkninger og undtagelsesbestemmelser til gavn for forbrugerne end de, der er lagt op til nu. Det fremsatte lovforslag behandles første gang i Folketinget 23. oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her