En hidtil hemmeligholdt dødsulykke på et amerikansk indregistreret A.P. Møller-containerskib skyldtes så graverende tekniske og menneskelige fejl, at den amerikanske kystvagt vil rejse civil straffesag med krav om erstatning og bøde mod det danske rederis datterselskab Maersk Line. To amerikanske Maersk-ansatte, Paul Powell, 35, og Horace Beasley, 45, døde, da ammunitionsskibet 'Edward A. Carter' blev ramt af en eksplosionsagtig brand 14. juli sidste år. Skibet ejes af A.P. Møller-selskabet Maersk Line i Norfolk, USA, men er langtidsudlejet til den amerikanske flåde. Maersk Line ejer omkring 30 fragtskibe, som sejler forsyninger, herunder ammunition, kampvogne og andet udstyr til de amerikanske baser rundt om i verden. Hertil kommer et større antal skibe, hvor Maersk Line står for driften, mens det er den amerikanske flåde, der er den formelle ejer. Olie løb ud A.P. Møller har ikke selv oplyst offentligheden om episoden i juli sidste år, men den amerikanske kystvagt oplyser, at uheldet på 'Edward A. Carter' skete ved et stort ammunitonsdepot i North Carolina, hvor skibet var ved at laste olie og ammunition. På grund af en kombination af menneskelige og tekniske fejl løb store mængder olie ud i maskinrummet, hvor det af ukendte årsager blev antændt. Den ene af de to besætningsmedlemmer døde i maskinrummet, mens den anden druknede under et forsøg på at undslippe branden. I en 72 sider lang rapport, der netop er offentliggjort, lægger den amerikanske kystvagt en stor del af skylden for ulykken på skibets egen besætning, men kystvagten retter også en sønderlemmende kritik mod Maersk Line. Ifølge rapporten havde ulykken formentlig ikke udviklet sig så katastrofalt, som tilfældet blev, hvis skibets CO2-brandslukningsudstyr havde været i orden. Samtidig kritiserer kystvagten Maersk Line for at have undladt at reparere en overløbsalarm i oliesystemet, selv om man havde konstateret en fejl. Suspendering »Kystvagten overvejer at rejse en civil straffesag mod Maersk Line, fordi rederiet ikke sørgede for at få udbedret fejlen med overløbsalarmen«, oplyser chefen for den amerikanske kystvagt, admiral Thomas Collins. Ifølge den danske strafferetsekspert Lars-Bo Langsted risikerer Maersk Line og A.P. Møller både at blive mødt med et krav om erstatning og dertil en bøde. I rapporten om ulykken lægger den amerikanske kystvagt også op til at suspendere fire besætningsmedlemmer på 'Edward A. Carter', herunder skibets kaptajn. Selv om uheldet kostede to menneskeliv, kunne hændelsen have udviklet sig endnu mere katastrofalt. Da branden brød ud, havde 'Edward A. Carter' 1.300 containere fyldt med ammunition stående på dækket, men det lykkedes brandfolkene fra basen at hindre ilden i at nå frem til containerne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Maersk Line.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen