Hackere, crackere, piratkopister og terrorister. Internettets skurke jages. Nogle gange så intenst, at politiet går på kompromis med borgernes retssikkerhed. Når politifolkene opsøger internetfirmaerne for at få de private oplysninger, der kan føre dem til den mistænkte, sker det ikke altid med en dommerkendelse i hånden. Politiet kender reglerne »Det er internetvirksomheden, der begår selve lovovertrædelsen. Men jeg synes, det er frækt af politiet at bede om oplysninger uden en dommerkendelse. Politiet kender godt reglerne«, siger lektor i forvaltningsret, Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole. Han understreger, at firmaerne har tavshedspligt og derfor ikke må udlevere oplysninger som for eksempel navne og adresser uden dommerkendelse. Ikke medmindre det er en hastesag. Ikke tale om akutte sager Hans Henrik Jensen, vicekriminalkommissær i Rigspolitiets IT-støtteenhed, erkender, at politiet af og til får fortrolige informationer uden dommerkendelse. Også selvom der ikke er tale om akutte sager. Oplysningerne kommer typisk fra firmaer, der udbyder nettjenester som for eksempel SMS-beskeder. »Vi kravler ikke over, hvor gærdet er lavest, men i nogle få tilfælde vælger firmaer af egen drift eller af tilskyndelse fra os at udlevere oplysningerne, uden at vi behøver at gå i retten først«, siger Hans Henrik Jensen. Forbrugerrådet reagerer skarpt. Underminerende for retssikkerhed »Det er aldeles rystende, hvis det forholder sig sådan. Det er i den grad underminerende for borgernes retssikkerhed«, siger jurist i Forbrugerrådet, Anette Høyrup. Eva Smith, professor i jura ved Københavns Universitet, mener ikke, at politiet begår noget strafbart ved at opfordre firmaerne til ulovligheder.