En svipser i Ikeas sikkerhedstjek betyder, at firmaet nu må kalde en million solgte tøjdyr tilbage. Legetøjsdyrene er fyldt med en række små plastickugler, der er farlige, hvis børn sluger dem. Ikea skønner, at der alene i Danmark er solgt knap 10.000 af de farlige legetøjsdyr, der bærer navnet 'Snuttig'. Har solgt tøjdyr siden november »Der er sket en svipser i vores sikkerhedskontrol, og det er vi meget kede af. Heldigvis har vi endnu ikke hørt om børn, der er kommet til skade, men alene risikoen, for at det kan ske, gør, at vi nu for en sikkerheds skyld kalder alle legetøjsdyrene tilbage, og samtidig strammer op på vores generelle kontrol med den slags legetøj«, siger informationschef Dorte Friis fra Ikea i Danmark. Tøjdyrene, der er produceret i Indonesien, har været på hylderne i Ikeas danske varehuse siden november 2001. På verdensplan er der solgt over én million snuttig-tøjdyr, og det vurderes, at der er fejl i mindst to procent af dem. Amerikanske klager årsag til tilbagetrækning Det er klager fra amerikanske forældre, der har afsløret, at sømmene i de indre poser, som skal forhindre, at plastickuglerne ryger ud, ikke er gode nok. Ikea i Danmark har indrykket annoncer i de store dagblade, hvor firmaet opfordrer forældre til at returnere de 10.000 tøjdyr, der er solgt i Danmark eller at smide dem ud. Samtidig loves kunderne at få pengene tilbage. »Vi regner ikke med at få samtlige 10.000 tøjdyr tilbage, men det vigtigste er, at forældrene bliver opmærksom på problemet, så vi får fjernet dem fra børneværelserne«, siger Dorte Friis til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























