Danske tv-seere er vanemennesker. Derfor var både medieforskere og andre tv-eksperter enige om, at det ville komme til at tage lang tid for DR at kapre seerne tilbage efter masseflugten under den fire uger lange strejke blandt stationens journalister. Men seerne har snydt eksperterne og zapper nu lige så meget ind på DR's programmer, som før strejken. Alt som før I ugerne op til strejken foregik 28,5 procent af danskernes tv-sening på DR. Under den fire uger lange strejke flygtede en tredjedel af seerne, og seerandelen raslede ned til 22,5 procent. Men tre uger efter, at DR's 900 journalister atter har genoptaget arbejdet er seerne krøbet tilbage til landets gamle monopolkanal, så DR's seerandel stort set er på højde med tiden før strejken. TV-director på mediabureauet OMD, Johan Boserup, er overrasket over, at DR har fået seerne tilbage så hurtigt. »Danmarks Radio er meget tæt på at være oppe på samme niveau som før strejken. Det er imponerende og slet ikke, hvad jeg havde regnet med«, siger Johan Boserup, der under strejken advarede mod, at en langvarig strejke kunne få langvarige seermæssige konsekvenser for DR. TV-avisen skranter Derimod har DR's sene TV-avis fortsat problemer med at nå samme seerandele som før strejken. 21.00-udsendelsen havde lidt mere end 41 procent af seerne før strejken, men er nu nede på 31 procent - et fald på knap en fjerdedel. »Strejken er gået hårdt ud over enkelte programmer - eksempelvis TV-avisen klokken 21.00. Den har svært ved at finde fodfæste igen i danskernes bevidsthed«, siger Johan Boserup. Fem DR-programmer i top I sidste uge blev fem af ugens mest sete programmer set på DR. Absolutte topscorer blev 'Nikolaj og Julie' med hele 1,4 million seere. Dernæst fulgte programmerne 'Sporløs', 'Historier fra Danmark', 'Hit med sangen' og 'Søndagsmagasinet'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























