Med en californisk dommer som bydreng for sheriffen har den amerikanske præsident Bush sat et foreløbigt punktum for den snart to uger lange havnearbejderkonflikt i USA. Præsidenten har benyttet sin ret til at bede en dommer om at sparke strejken til hjørne i foreløbig 80 dage. Tiden skal så bruges til at finde en varig løsning. En mia. kr. om dagen Konflikten har været særdeles dyr for det amerikanske samfund og for rederierne. Ifølge markedsiagttagere har den kostet USA en rund milliard dollar hver eneste dag, den har kørt. Og derfor, sagde Bush, blev han nødt til at gribe ind. »Fordi arbejdet i de vestlige havne er afgørende for vores økonomi og militær, har jeg afgjort, at den nuværende situation truer nationens tilstand og sikkerhed«, sagde Bush i en tale i Det Hvide Hus, inden han aktiverede den såkaldte Taft-Hartley-lov fra 1947, der nu sender de stridende parter på 80 dages tvungen nedkøling. »Vil finde løsning« Hos Maersk Sealand, verdens største containerrederi, der er ejet af danske A.P. Møller, hilses skridtet velkomment. »Vi synes, det er rart at komme i arbejde, og håber, vi kan få tingene løst. Men jeg havde da været gladere, hvis vi havde fundet en varig løsning. Nu må vi håbe, at vi kan finde en forhandlingsløsning i de 80 dage, vi nu har til rådighed«, siger direktør Vagn Lehd Møller fra Maersk Sealand. Fortsat fastlåst Selv om hjulene begynder at snurre igen, er konflikten lige så fastlåst som før præsidentens indgriben. De godt 10.000 havnearbejdere i Stillehavshavnene må nu blot vente 80 dage på at fortsætte kampen mod rederiernes organisation om bl.a. indførelsen af ny teknologi; det selvsamme slagsmål, der i forrige weekend endte med arbejdsgivernes lockout af havnearbejderne langs hele kysten. 'Et slag i ansigtet' Blandt havnearbejderne er der meget lidt forståelse for, at præsidenten har grebet ind i en faglig konflikt. »Det er et slag i ansigtet på alle amerikanske arbejdere«, siger Robert Remar, advokat for havnearbejderne. Overtræder aftaler Det er ukendt, præcist hvad strejken har kostet Maersk Sealand. Rederiet har haft et tocifret antal skibe liggende uden for de amerikanske havne og har både måttet omlægge og helt suspendere sejladsen flere steder på Stillehavet. Den slags koster enorme beløb, fordi Maersk Sealand har faste kontrakter med afskibere og modtagere af gods, som kan kræve store erstatningsbeløb for hver time, det lovede gods overskrider aftalerne. Har I sat tal på, hvad konflikten har kostet? »Det gør vi, men det bliver internt«, lyder svaret fra Vagn Lehd Møller. Kan tage lang tid Det første hold havnearbejdere tog fat på at rydde op i de enorme mængder af fyldte containere i de amerikanske Stillehavshavne klokken et onsdag nat. Men uden for havnene ligger fortsat et enormt antal containerskibe, som skal tømmes, før skibene kan sendes retur til Asien. Den manøvre vil tage meget lang tid, advarer Maersk Sealand-chefen. »Vi har bestilt gæng (havnearbejdere) til i aften lokal tid klokken seks, og så regner vi med, at de går i arbejde. Men der vil gå lang tid, før der er ryddet op. Det afhænger selvfølgelig af, hvor effektivt det bliver, men der går i hvert fald mere end en uge, inden vi får ryddet op. Der vil være behov for mange havnearbejdere, og det er ikke sikkert, der vil være så mange til rådighed, når så store mængder gods skal flyttes langs hele kysten«, siger Vagn Lehd Møller. Modne frugter Også det danske køleskibsrederi Lauritzen Cool har haft store problemer på grund af strejken. Lauritzen sejler bananer og avocadoer fra Syd- og Mellemamerika til USA og med så let fordærveligt gods i lasten, har rederiet frygtet, at strejken kunne blive lang. Nu kan Lauritzen igen sejle de modne frugter direkte til USA, men allerede om 80 dage risikerer havnene at blive lukket ned igen - medmindre parterne i mellemtiden forhandler sig frem til en løsning.