Omkring 150.000 boligejere med flexlån kan se frem til en ekstra julegave, når de skal have refinansieret deres lån til december. Hvis renten holder sig på sit nuværende niveau, vil en boligejer med et flexlån på én million kroner spare små 2.000 kr. efter skat til næste år i form af lavere ydelser, viser beregninger fra Realkredit Danmark. »Som situationen ser ud i dag, tyder alt på, at vi rentetilpasser flexlån på det laveste niveau nogensinde«, siger cheføkonom i RD, Karsten Beltoft. Flexlån er populære Flexlån har fået en voldsom udbredelse gennem de seneste år, og det anslås, at over 250.000 boligejere i dag har finansieret deres bolig helt eller delvist med et variabelt forrentet lån. Af disse skal ikke under 150.000 have rentetilpasset deres lån til december. Holder renteniveauet året ud, vil de såkaldte F1 lån, hvor hele restgælden bliver refinansieret én gang om året, få en rente før bidrag på kun 3,45 pct. til næste år. Den hidtidige »rekord« lød på 3,95 pct. Det var niveauet i både 1997 og 2002. Højest var renten i 2001 med 5,61 pct. »Sidste år ved rentetilpasningen var situationen præget af usikkerhed på grund af terrorangrebet 11. september. Det betød en lav rente på 3,95 pct. Med udsigten til bedre konjunkturer tydede det på, at renten ville stige i år. Men dårlige økonomiske nøgletal og mistillid til aktiemarkedet har fået investorerne til at søge over i obligationer. Det har fået renten til at falde«, siger Karsten Beltoft. Sikre omlægninger På grund af den almindelige usikkerhed om renten på lidt længere sigt anbefaler RD, at boligejerne udnytter den lave rente til at lægge om til et flexlån, der først skal rentetilpasses om tre år, de såkaldte F3 lån, hvor renten i øjeblikket er på 3,91 pct. »Med de renter vi har i øjeblikket, koster det kun 1.000 kr. mere om året efter skat. Til gengæld får man sikkerhed for ydelsen frem til 2006«, siger Karsten Beltoft. Desuden er der mulighed for allerede i dag at kurssikre sit nye lån. Det koster omkring en halv procent ekstra på renten. Tid til at sadle om RD fraråder, at man lægger sit flexlån om til et fastforrentet lån, selv om også den lange rente er lav i øjeblikket. Det er der til gengæld andre, der gør. »Vi mener, at det er tid til at sadle om. Renten ligger på et historisk lavt niveau, og du har derfor mulighed for at låse ydelsen fast i de næste 30 år på et lavt niveau«, mener analytiker Søren Ivarsen, Jyske Bank. Jyske Bank anbefaler derfor, at man omlægger sit rentetilpasningslån til et fastforrentet 30-årigt 5 pct. lån helt ned til kurs 93-93,50. I øjeblikket ligger kursen omkring 94. Overskud på 9.000 kroner Fordelen ved det fastforrentede lån er, at man kan reducere sin restgæld markant, hvis renten stiger. Den mulighed har man ikke med rentetilpasningslån. Til gengæld må man leve med en højere ydelse, mens man venter på, at renten stiger. Jyske Bank har beregnet, at man vil få et overskud på 9.000 kr. på det fastforrentede lån, hvis renten stiger med et halvt procentpoint, selv når der er taget højde for to gange konverteringsomkostninger og den højere ydelse. Beregningen bygger på et lån på én million kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce