Det er ikke let at gennemskue, hvor mange kalorier og fedtprocenter aftensmaden gemmer på. Det vil et politisk flertal nu ændre. I fremtiden skal tydelige etiketter på alt fra krydderboller til sodavand afsløre, hvor mange kalorier varen indeholder. Samtidig skal forbrugeren kunne læse mængden af kulhydrater, fedt og proteiner målt i gram. V bag initiativet Det er Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther, der står bag initiativet, der skal være med til at bekæmpe danskernes voksende fedmeproblem. Han bakkes op af partifællerne sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og fødevareminister Mariann Fischer Boel og har skaffet et politisk flertal med hjælp fra Socialdemokraterne, de konservative og Dansk Folkeparti. »Det er formentlig ikke mange, der ved, at en halv liter Coca-Cola indeholder 55 gram sukker. I dag er 1,7 millioner danskere overvægtige, og risikerer at udvikle sukkersyge. Derfor er det vigtigt, at man tydeligt kan læse, hvad fødevaren indeholder, så forbrugeren selv kan træffe et fornuftigt valg«, siger Jørgen Winther. Vigtigste skridt i kamp mod fedme Han understreger, at den nye regel er det vigtigste skridt i regeringens kamp mod fedme. »Der bliver ikke sat flere penge af til en fedmeplan. Det er vigtigt at oplyse, at motion og sunde kostvaner er vigtige. Men om folk vil leve sundt, er deres eget valg«, siger Jørgen Winther. S: Ussel fedmehandleplan Socialdemokratiets sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, støtter tydeligere varedeklarationer, men beklager, at regeringen ikke har sat penge af på finansloven til bekæmpelse af fedme. Hun bakkes op af Forbrugerrådet. »Bedre varedeklaration er godt, men ikke nok til at bekæmpe danskernes fedmeproblem. Hvis det er, hvad regeringen kalder en fedmehandleplan, er det usselt. De fleste, der køber en sodavand, ved godt, at det ikke er sundt. Der er også brug for oplysning om motion og sammensætningen af kosten«, siger Camilla Udsen, levnedsmiddelekspert i Forbrugerrådet. Skal tjekke EU-bagland Det er uklart, hvornår reglerne kan gennemføres. Ikke mindst fordi regeringen først skal tjekke sit EU-bagland for at sikre, at de danske særregler ikke bliver udråbt som en handelshindring, der bremser udenlandske konkurrenter. Coca-Colas danske kommunikationsdirektør, Kenth Kærhøg, frygter ikke de nye regler, som man allerede kender fra blandt andet USA. DI: Unødvendig bureaukrati Til gengæld kalder direktør for Dansk Industris fødevaregruppe, Ole Linnet Juul, forslaget »unødvendig bureaukrati med minimal effekt«: »De fleste fødevarer er allerede mærket, fordi producenterne har valgt det. Danske særregler vil give regeringen store problemer i EU«, advarer han og undrer sig over regeringens generelle fødevarepolitik. »Regeringen har lige afsat fem millioner kroner til at forbedre oplysningen om det økologiske Ø-mærke. Det ville give bedre mening, hvis man havde afsat pengene til bedre oplysning om kost i folkeskolerne i stedet for at kræve indviklede danske særregler for varedeklarationer«, siger Ole Linnet Juul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























