Børn, bleer og kærestepleje er svært at forene med møder og stress. Den klassiske kamp mellem familieliv og karriere er en kendt histore. Men en undersøgelse, som offentliggøres i fagbladet Lederne mandag, viser, at dilemmaet især rammer kvindelige chefer. Mens kun seks procent af mænd i lederjob fører en alenetilværelse, gælder det samme for hele 20 procent af kvinderne. »Det er svært at sige, om det er et aktivt fravalg, det bør undersøges nærmere«, siger Bettina Skårup, konsulent i Ledernes Hovedorganisation. Hun peger på, at tilsvarende amerikanske undersøgelser viser, at kvindelige topledere ofte fravælger familielivet for at gå efter karrieren. I 40-års alderen kommer de i tanke om, at de gerne ville have haft børn. Så er det bare for sent. Leder efter mere kompetente mænd Erhvervspsykolog Karen Schultz er ikke i tvivl om, at kvinder også ligger under for en kulturel tilbøjelighed til at gifte sig med mænd, som kan mere end de selv: »Kvinder danner sig traditionelt par 'opad' i hierarkiet For kvindelige ledere indskrænker det unægtelig feltet af tilgængelige mænd«. Når mænd samtidig har en tendens til at gifte sig 'nedad', efterlader det ganske få kombinationer, hvor manden matcher den højtuddannede og godt betalte kvinde. »Mænd med en længere uddannelse og højt betalte job er ofte allerede snuppet af mellemuddannede kvinder. Og det er trist«, siger Karen Schultz, der dog mener, at den yngre generation af mænd bevæger sig i den rigtige retning. Derfor er det i høj grad kvinderne selv, der skal være villige til at gifte sig i 'øjenhøjde' og 'nedad'. Ikke designet til kvinder Ifølge arbejdslivsanalytiker Agi Csonka fra PLS Rambøll er lederjob i dag ikke designet til kvinder, fordi kvinder stadig er de hovedansvarlige for familiens liv og trivsel: »Topledere har næsten alle en baglandsperson, der er ansvarlig for familiens trivsel. Og det er sværere at forestille sig en mand bag en kvinde end omvendt«. Agi Csonka sætter videre spørgsmålstegn ved, om det er en naturlov, at lederjob skal lægge beslag på 60-70 timer om ugen. »Som jobbene er designet i dag, passer de til mændenes adfærd på arbejdsmarkedet«, siger Agi Csonka.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz