En dansker tager i gennemsnit toget 29 gange om året. Det er mere end fem gange så meget, som svenskerne bruger toget og tre gange så meget som nordmændene. Kun schweizerne er flittigere til at tage toget end danskerne. En schweizer tager toget 41 gange om året. I 2000 tilbagelagde en typisk dansker 1.015 kilometer i tog. Det tal er kommet endnu højere oppe i 2001, hvor en gennemsnitsdansker kørte 1.075 kilometer på skinner. De nyeste tal for hele Europa fra den internationale jernbaneorganisation, UIC, i Paris er fra 2000, hvor kun borgerne i Frankrig og Schweiz kører flere kilometer i tog end danskerne. Flere med fjerntog Fremgangen kommer i en periode, hvor passagerertallet i S-togene er dalet med 1,4 millioner passagerer på et år, men samtidig kan fjerntogene konstatere fremgang. Danskerne er gennemgående tilfreds med at rejse med intercitytog, viser DSB's egne kundetilfredshedsundersøgelser. 75 procent svarer, at de er tilfreds med at rejse med intercity og giver et 9-tal på 13- skalaen til DSB. »Min første forklaring på, at danskerne er flittige brugere af toget, er god kvalitet. Det er behageligt at tage en tur på to til tre timer på grund af den gode komfort i vores intercitytog. Toget klarer sig godt i konkurrence på mellemlange ture, som vi har mange af i Danmark«, siger planlægningschef Ove Dahl Kristensen fra DSB. Boom kom med bro Fjerntogene i Danmark har oplevet lidt af et boom, siden bro og tunnel på tværs af Storebælt åbnede i 1997 fra 4,5 million årlige rejser til nu 7 millioner. En stribe store provinsbyer - Odense, Kolding, Vejle, Esbjerg og Århus - har mellem to og tre timers rejsetid til hovedstaden. Det er rejsetider, som er meget ideelle i konkurrencen med både indenrigsfly og biler. »Knapt tre ud af ti danskere, der krydser Storebælt, bruger toget. Det er meget i forhold en generel markedsandel på seks til syv procent«, siger Ove Dahl Kristensen, der tror på fortsat vækst i danskernes forbrug af togrejser.