Stadig flere kvinder får mod på at gribe sav eller boremaskine og vælge fag, som traditionelt har været domineret af det modsatte køn. Til gengæld har kun få mænd lyst til at arbejde med bleer og gamle mennesker eller blive sygeplejerske eller frisør. Ingen udvikling Det viser en undersøgelse, som LO's Ugebrevet A4 har lavet ved at gennemgå Danmarks Statistiks tal for uddannelserne fra 1991-2000. Tallene åbenbarer, at kun én ud af 20 studerende på både sygeplejeskolerne og social- og sundhedsuddannelserne er mænd. Det svarer til, at der stort set ingen udvikling har været på området. Derimod er f.eks. mere end hver fjerde slagterelev af hunkøn mod kun godt hver femte for ti år siden, ligesom andelen af kvindelige elektrikerlærlinge er steget fra 6 til 16 procent. Mange mænd er ingen fordel En medarbejderstab med mange mænd er ikke en fordel for en arbejdsplads. »Arbejdspladser med en nogenlunde lige kønsbalance har ofte et bedre arbejdsmiljø uden hverken grovkornet mandehørm eller kvindefnidder«, siger kønsforsker på Aalborg Universitet lektor Anette Borchorst. Hun forklarer, at ansatte, hvis arbejdsplads er domineret af ét køn, hurtigt glider ind i stereotype forestillinger om, hvad mænd og kvinder kan og må, hvilket gør det sværere for arbejdspladsen at omstille sig til nye udfordringer. Ældrepleje lokker ikke Især i social- og sundhedssektoren er der behov for mænd. Det kniber med at lokke medarbejdere til området, og de ældre får et mindre varieret tilbud, fordi de i dag stort set kun bliver plejet af kvinder, påpeger Helga Pinstrup fra AMU-Nordjylland. Hun leder et EU-støttet projekt, som er sat i verden for at bløde op på den ulige kønsfordeling i for eksempel hjemmeplejen »Vi ser et gevaldigt behov for handling. Vi vil kortlægge de mulige medarbejderes ønsker til jobbene inden for pleje og omsorg og fremlægge forslag, der løser op for problemet med de manglende mænd. Det kan være en ændring i uddannelsen, så den er knap så kvindeorienteret, eller nye strukturer på arbejdspladserne, der tilfredsstiller ønsker om indflydelse og udfordringer«, siger Helga Pinstrup. Hun erkender, at omsorgsjob er lavtlønnede og ofte forbundet med kvinder, hvorfor det er svært at være isbryder på området. Også pressens skyld Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), som organiserer social- og sundhedshjælpere, mener ikke, at det i første omgang er lønnen, der afholder mænd fra at sætte kryds ved social- og sundhedsuddannelsen. »Ældreområdet trænger til et imageløft. Vi har ikke haft øje for at gøre arbejdspladserne attraktive og tilbyde medarbejderne mulighed for at udvikle sig og avancere«, siger sektornæstformand i FOA Jens Folkersen. Han understreger, at også pressen bærer et ansvar for, at social- og sundhedssektoren fremstår som et problemfyldt område, der kun handler om at tørre de gamle i enden. Derfor bør såvel medier som arbejdsgivere bestræbe sig på at give et mere nuanceret billede af jobbene, som ifølge Jens Folkersen har ikke så lidt at tilbyde også mændene, både hvad angår medbestemmelse, udfordringer og selvstændigt arbejde.