Rigsadvokaten er i gang med at udarbejde et sæt nye retningslinjer for, hvilke bødestørrelser anklagerne skal kræve i sager om illegal arbejdskraft. Det sker på baggrund af en undersøgelse, Rigsadvokaten selv har foretaget. Lovgivning ikke slået igennem »Mange af de mindre grove sager om illegal arbejdskraft sager afgøres ved bødeforlæg og når slet ikke frem til domstolene. Vores undersøgelse har vist, at den skærpede lovgivning ikke er slået igennem i alle politikredse. Derfor vil vi i løbet af efteråret udsende et sæt retningslin-jer, der angiver niveauet«, siger Poul Dahl Jensen fra Rigsadvokatens kontor. Ifølge LO's Ugebrevet A4 har blot tre arbejdsgivere ud af 48 siden en lovændring fået konfiskeret den fortjeneste, som de har fået på at få udført arbejde ved hjælp af illegal arbejdskraft. Mere illegalt arbejde Det er alt for lidt, mener Jan Richelsen fra Specialarbejderforbundet i Danmarks lokale afdeling i Lyngby. »Vi ser mere og mere af den slags arbejde. Det svarer til, at du begår et bankrøveri og skal afsone straffen, men får lov til at beholde fortjenesten«, siger han. I 2000 skærpede et bredt flertal i Folketinget loven, så det blandt andet blev dyrere at bruge illegal arbejdskraft. Det er mennesker, der arbejder i landet uden en arbejds- og opholdstilladelse. Minimal bødestørrelse Lidt i samme boldgade ligger udenlandsk arbejdskraft, der får tilladelse til at arbejde i Danmark på eksempelvis en jordbærplantage, men ender med at bygge et hus. Eller sort arbejde. Men på trods af lovskærpelsen for illegalt arbejde er bødestørrelserne stadig minimale og takseres efter forældede regler. I 14 ud af 48 sager, hvor der har været skærpede omstændigheder, vurderer Rigsadvokaten, at de forhøjede bøder er slået igennem. Men i mange af de mindre grove sager varierer bøderne så meget, at Rigsadvokaten har ment at nye retningslinjer er påkrævet. Svingende niveau For nylig takserede Østre Landsret bøden i en sådan sag til 3.000 kr. per illegal ansat per måned, men Poul Dahl Jensen vil ikke kommentere, om denne dom giver et fingerpeg om de nye retningslinjer. »Det eneste jeg kan sige er, at niveauet i øjeblikket er utroligt svingende fra politikreds til politikreds«, siger Poul Dahl Jensen. Skattefolk tvivler Ifølge byggeriets brancheorganisation, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, udfører illegale arbejdere mindst 1.500 årsværk. Det svarer til et årligt tab i skatte- og momsindtægter på 400 millioner kroner. Om det er et korrekt tal kan afdelingsleder i Told - og Skattestyrelsen Karen Gausland ikke vurdere. »Så må de jo have en liste over dem, der har brudt loven, og den vil jeg da gerne se. Vi har ikke opgørelser på det område«, siger hun. Ganske få henvendelser Told- og skattemyndighederne har kun modtaget ganske få henvendelser om illegal arbejdskraft, og dem har de reageret på. Selv har de svært ved at gøre noget. For det første fordi det ofte kan være svært at fastslå, hvem der har været arbejdsgiveren. Er det den person, der får arbejdet udført på sit hus eller den person, der formidler kontakten? Problemer med dokumentationen Endvidere kan told- og skattemyndighederne først kontrollere arbejdsgiveren, når regnskabet foreligger. Og her kan der være problemer med dokumentationen for det udførte arbejde, da myndighederne ikke må kontrollere på arbejdspladsen og illegale medarbejdere i sagens natur ikke har et CPR-nummer. RockwoolFonden vurderede i 1999, at danskerne udførte sort arbejde for hvad der svarede til 88.000 fuldtidsstillinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























