De amerikanske landmænd, som de sidste seks år har dyrket gensplejsede afgrøder, har ikke oplevet den lovede succes. En ny rapport fra den britiske forbrugerorganisation Soil Association anbefaler, at brugen af gensplejsede planter bliver stoppet i USA og slet ikke bliver indført i England. Herhjemme mener den danske Økologiske Landsforening, at rapporten er et vægtigt argument for at holde gensplejsede afgrøder fra dansk jord. Dyre erfaringer for amerikanske og canadiske landmænd De sidste seks år har amerikanske og canadiske landmænd helt lovligt kunnet dyrke gensplejset soja, rasp og majs. Men succesen er udeblevet. I stedet har gen-landmændene fået voldsomme økonomiske og miljømæssige problemer. De gensplejsede afgrøder har forurenet afgrøderne hos især de økologiske landmænd i et omfang, at afgrøderne ikke har kunnet sælges som økologiske. Samtidig har landmændene, som benytter de gensplejsede afgrøder, måttet kigge langt efter de økonomiske fordele, som den form for afgrøder skulle give. I stedet for større afkast, har gen-landmændene i høj grad måttet overleve på øget landbrugsstøtte, hedder det i rapporten. Fokus på konsekvenser for landbruget Rapporten fra de britiske økologer i Soil Association peger især på det faktum, at brugen af gensplejset såsæd har givet landmændene færre valgmuligheder, når det handler om, hvordan de vil indrette deres produktion. Rapporten adskiller sig fra tidligere rapporter ved at fokusere mere på konsekvenserne for landbrugserhvervet end for naturen og folkesundheden. Økologisk Landsforening: Nej til gensplejset landbrug Den danske Økologiske Landsforening mener, at rapporten bør medføre et endelig nej til gensplejsede afgrøder på dansk jord. »DNA fra gensplejsede planter spreder sig og juridiske problemer breder sig. Kun fortjenesten spreder sig ikke i landbruget. Vi har en chance for at lære af amerikanernes erfaringer og i stedet vælge en økonomisk og miljømæssig bæredygtig løsning«, siger formanden for Økologisk Landsforening, Knud Erik Sørensen, til Ritzau. Landmænd skeptiske over for rapport De danske landmænd er skeptiske over for resultaterne i den britiske rappport, som Landboforeningernes næstformand finder ensidig. »Jeg var i USA i juni, hvor det her var et af de emner, vi spurgte meget til. Jeg har snakket med landmænd, med grovvarevirksomheder og virksomheder, og det er rigtigt, at rapporten afspejler én af de holdninger, der er til det«, siger Landboforeningernes viceformand Henrik Høegh. Henrik Høegh vurderer, at diskussionen i fremtiden vil komme til at omhandle niveauer for, hvor meget og om man vil tillade GMO (genmodificerede organismer) i eksempelvis økologisk foder. »Det er noget, vi skal diskutere i den arbejdsgruppe, som fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) har nedsat. Men det handler om, at vi dyrker noget herhjemme, som kan sælges som økologiske produkter«, siger Henrik Høegh. Minister på vej med rapport Faren for pollenspredning fra de afgrøder, der traditionelt dyrkes herhjemme, er i øjeblikket ved at blive belyst af en arbejdsgruppe nedsat af fødevareminister Mariann Fischer Boel (V). Ministeren skal lave et regelsæt, der 'stærkt begrænser spredningsrisikoen, hvis der kommer gensplejsede afgrøder på markerne herhjemme', skriver Ritzau. Arbejdet skal være færdigt sidst på året. SF: Forbud nu SF's miljøpolitiske ordfører, Jørn Jespersen, siger, at det bør være forbudt at dyrke gensplejsede afgrøder i Danmark, indtil der er indført faste regler for spredning og erstatning. Han har kaldt fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) i samråd i Folketinget om sagen. Moratorium bør forlænges, mener SF Han mener, ministeren bør stille alle godkendelser i bero og arbejde for, at det såkaldte moratorium, som siden 1998 har blokeret for godkendelse af nye gensplejsede afgrøder i EU skal fortsætte, mener han. Bag moratoriet står Danmark sammen med fem andre EU-lande. »Landmanden risikerer at få den besked, at hans korn ikke er økologisk, fordi det overskrider grænseværdien. Han har ikke gjort noget forkert, han har ikke kunnet gardere sig imod det, og han har ingen at rette sit erstatningskrav til«, siger Jørn Jespersen.