Et klassisk fagpolitisk drama nåede i går sin afslutning, da Dansk Journalistforbund og Danmarks Radios ledelse indgik et overenskomstforlig. Det kan resultere i en ny toårig overenskomst for mere end 900 journalister, hvis det, inden ugen er omme, godkendes i DR's bestyrelse og ved en urafstemning blandt journalisterne. Begge parter er vindere Striden begyndte som en demonstrativ afvisning af et mæglingsforslag, udviklede sig til barske, offentlige ord især om arbejdsgiveren, og endte i går i fred, fordragelighed og skulderklap med en forligstekst, som - hvis man spørger de to parter - gør dem begge til vindere. For Danmarks Radio lykkedes det at få alle journalister overført til 'Ny Løn', som kun nyere medarbejdere, det vil sige 40 procent, hidtil har været ansat under. Og Dansk Journalistforbund fik blødt op i det, som under konflikten populært kom til at hedde 'Ny Løn Ultra', fordi journalisterne mente, at det i højere grad end på det øvrige offentlige arbejdsmarked gav arbejdsgiveren magten over lønforhandlingen. Tillidsmandskamp Tillidsmandens indflydelse på lønforhandlingen har været et væsentligt punkt for journalisterne. Den sikrede mæglingsskitsen ikke, og journalisterne frygtede, at det ville skabe et usolidarisk lønsystem, hvor ledelsen kun gav betydelige lønstigninger til yndlingsmedarbejdere. »Journalistforbundet har sikret tillidsmandsindflydelse og større solidaritet i lønsystemet, og jeg tror, at det vil give en bedre arbejdsplads. Det har selvfølgelig været hårdt, og vi har ikke fået alt det, vi gerne ville have«, siger formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård, som hæfter sig ved, at alle nu er sikret en lønstigning på 3,41 procent over to år. Ordknap generaldirektør I de snart fire uger, konflikten har stået på, har DR's generaldirektør Christian S. Nissen måttet se sig udsat for meget personlige angreb i de strejkende journalisters kampagne. Nissen valgte at holde sin mund lukket og var også i går ordknap: »Vi har givet os på punkter, som var væsentlige for journalisterne, og et forlig er kun godt, når begge parter synes, at de har fået noget. Og jeg vil gerne understrege, at vi aldrig har haft noget imod, at tillidsmændene var involveret i lønforhandlingen. Derfor mener vi, at der er en rimelig balance i forliget, selvom det vel for begge parter er blevet noget andet, end vi gerne ville«, siger Nissen. Mere beskeden løn DR-konflikten skal ses som det først tegn på, at det journalistiske arbejdsmarked i fremtiden vil blive underlagt stor forandring. På afstand har cheferne på andre danske medievirksomheder i spænding afventet konfliktens udfald, for i en branche, der er præget af økonomisk krise, higer man efter større fleksibilitet og mere beskedne lønninger blandt journalisterne. Som nyhedschef på TV 2 Jens Gaardbo siger: »Vi er nødt til at gøre markedet mere fleksibelt, det er der ikke en eneste mediechef, som er uenig med mig i. Journalister er i stigende grad gjort til funktionærer, hvilket betyder, at visse rutineopgaver i dag ganske enkelt er for højt betalt. Udgangspunktet er ikke nødvendigvis at spare en masse penge, men at få mulighed for bedre at styre omkostningerne, så vi ikke er nødt til at smide folk på gaden i bundter, som vi har set det. Det er der ingen chefredaktør, som synes er sjovt«. Arbejdsgivere efterlyser fleksibilitet Også Christian S. Nissen bekræfter, at alle arbejdsgivere på mediemarkedet efterlyser større fleksibilitet i både ansættelse og aflønning af journalister. »Det, tror jeg, er en ambition for alle. Men vi har ikke opfattet os som en spydspids for en bred front, der skulle rulle hen over hele det danske mediemarked. Det har ikke indgået i vores overvejelser«. Konsekvenser for seertallet I snart fire uger har DR været overladt til film, serier og genudsendelser og været blottet for nyheds- og aktualitetsudsendelser. Det har sat sit tydelige spor i seertallene, men hverken konkurrenten Jens Gaardbo eller medieforsker Henrik Søndergaard tror, at det vil få langvarige seerkonsekvenser for DR. »Jeg tror mere, at konflikten vil kunne svække DR's position rent politisk. Institutionen lever jo mere eller mindre af politisk goodwill, og at DR nu ikke har fungeret i fire uger kan sætte sit præg på fremtidige politiske aftaler, hvor DR ikke sidder med ved bordet«, siger Henrik Søndergaard.