Konkurrencestyrelsen mistænker Danmarks to suverænt største elproducenter, Elsam i Østdanmark og Energi E2 i Vestdanmark, for at sælge el til kunstigt høje priser. »Vi kører en undersøgelse for at få slået fast, om de to store danske elproducenter forlanger for meget for el«, siger kontorchef Jacob Schaumburg-Müller fra Konkurrencestyrelsen. Han ønsker ikke at kommentere undersøgelsen yderligere. Elsam: Vi gør intet ulovligt Hos Elsam siger administrerende direktør Peter Høstgaard-Jensen: »Konkurrencestyrelsen har i et stykke tid undersøgt priserne. Vi leverer løbende materiale til styrelsen og er meget interesserede i, at alt undersøges. Vi går fuldt ind for fri konkurrence, og vi gør intet ulovligt«. En milliard for meget En markedsdeltager vurderede fredag, at prisen kan være kunstigt forhøjet med to-tre øre pr. kilowatt-time. Er det korrekt, betaler de danske elforbrugere hvert år en ekstraregning på godt en milliard kroner. Mens de norske, svenske og nu også danske konkurrencemyndigheder sætter fart i undersøgelsen af mulige ulovlige overpriser, følger de danske energiselskaber udviklingen omkring Nord Pool nøje. Branchen 'gennemsyret af rygter' I Danmark er det nemlig energiselskaber som det nordsjællandske Nesa, der står for det direkte salg af el til kunderne, og som køber el via elbørsen Nord Pool. »Intet i det daglige tyder på, at der manipuleres, men det er klart, at vi følger situationen. Denne branche er gennemsyret af rygter, og de bliver ikke mindre af, at det faktisk vil kunne lade sig gøre at manipulere med priserne, hvis det er det, elproducenterne vil«, siger Nesas markedschef, Flemming Nielsen. Fastlægger prisniveau Én ting er, at de danske forbrugere måske har betalt enorme ekstraregninger på grund af kunstigt høje elpriser på Nord Pool, noget andet er, at priserne på Nord Pool faktisk fastsætter prisen på den el, der sælges uden om elbørsen. Omkring halvdelen af den strøm, der bruges i Danmark, købes via Nord Pool, men resten vil i realiteten blive solgt til præcis den samme mulige overpris.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























