Regeringens planer om at bygge flere ungdomsboliger vil ikke gøre de unges boligkø mindre. De ekstra 760 ungdomsboliger om året kan slet ikke hamle om med, at der hvert år forsvinder flere tusinde billige lejligheder, som de unge under uddannelse hidtil har nydt godt af, mener Lejernes LO. »Det er godt nok, at regeringen vil bygge flere ungdomsboliger. Men det største problem er alle de lejligheder, som de unge ikke længere har råd til at bo i på grund af ofte meningsløse og helt overflødige moderniseringer«, siger økonom i Lejernes LO, Jesper Larsen. Udlejere hæver huslejen Han vurderer, at der hver år forsvinder 2.000-3.000 billige, små lejligheder, fordi udlejerne systematisk udnytter muligheden for at hæve huslejen markant, hvis de moderniserer lejligheden i forbindelse med en genudlejning. »Vi har jo set flere eksempler på, at udlejeren ligefrem betaler lejere for at flytte, og at der bliver lavet 'dødslister' ved salg af udlejningsejendomme. Lister, som viser hvor gamle lejerne er, og hvornår det derfor kan tænkes, at lejlighederne kan moderniseres ved genudlejning«, siger Jesper Larsen. Han understreger, at LLO ikke har noget imod moderniseringer, men at der er talrige eksempler på helt overflødige moderniseringer alene med det formål at kunne hæve huslejen. »Tit er der tale om helt skøre moderniseringer, hvor man river gode og velfungerede køkkener og badeværelser ned. Lejligheder, hvor der slet ikke er noget behov for modernisering, og hvor studerende ville være lykkelige for at få en sådan lejlighed«. Meningsløse moderniseringer Som eksempel nævner han en lejlighed på 61 kvadratmeter på Frederiksberg, hvor et ganske velfungerede toilet og køkken blev skiftet ud. Moderniseringen udløste en huslejeforhøjelse fra 2.135 kr. pr. mdr. ekslusiv varme til 5.083 kr. pr. mdr. eksklusiv varme. Moderniseringen bestod i køkkenet af et nyt komfur og nye køkkenelementer, mens gulv, håndvask og toiletkumme blev skiftet ud på badeværelset. »Politikerne tror, at det er tiltrængte moderniseringer, men det er meningsløse moderniseringer«, siger Jesper Larsen. For at få tilladelse til de markante huslejestigninger er det en betingelse, at der bliver moderniseret for over 1.697 kr. per kvadratmeter. Det betyder, at moderniseringen skal stå udlejeren i mindst 85.000 kr. for en lejlighed på 50 kvm. »Efter at udlejerne blev opmærksom på reglen sidst i 1990'erne, er der sket en eksplosiv udvikling. For udlejerne vil det være det rene idioti, hvis de ikke får skruet et moderniseringseventyr sammen«, siger Jesper Larsen. Prisudvikling på over 10 procent Han vurderer, at der i dag sker en modernisering efter disse regler i hver fjerde af de cirka 30.000 lejligheder i den private udlejningsmasse, som bliver ledige hvert år. Heraf 2.000-3.000 i små lejligheder under 60 kvadratmeter. »Guldgruben kan også aflæses på prisudviklingen på de private udlejningsejendomme, som steg med hele 10,4 pct. sidste år«, siger Jesper Larsen. Det lykkedes ikke Politiken at få en kommentar fra de private udlejere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























