Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er parat til at se reglerne efter i sømmene, efter at det et kommet frem, at private boligudlejere i udbredt grad benytter dyre og overflødige moderniseringer i forbindelse med genudlejning til at presse lejen markant i vejret. Sammen med SF og Enhedslisten udgør de to partier et flertal i Folketinget. I strid med intentionerne »Da vi lavede loven i sin tid, satte vi en tyk streg i sandet mellem på den ene side almindelige forbedringer og på den anden side moderniseringer, som for alvor hævede brugsværdien af lejligheden. Det kunne f.eks. være installering af bad og toilet, hvor der ikke var noget i forvejen. Men det, der sker nu, er helt i strid med intentionen«, siger Socialdemokratiets ordfører, Lissa Mathiasen. Som gulerod fik udlejeren lov til at tage en væsentlig større huslejeforhøjelse, end det er muligt ved almindelige forbedringer. Betingelsen er, at moderniseringsudgifterne udgør mindst 1.697 kr. pr. kvadratmeter. For at nå op på det beløb beskylder Lejernes LO udlejerne for at gennemføre dyre og overflødige moderniseringer, hvor f.eks. velfungerende køkkener og badeværelser bliver kørt direkte på lossepladsen. Umoralsk »Vi har set eksempler på, at de store pensionskasser har sat denne trafik i system som en langtidsinvestering. I mine øjne er det umoralsk i forhold til deres egne medlemmer, der jo også skal have råd til at bo i lejlighederne. Det er langt ude, når man kaster nye toiletter på lossepladsen for at forhøje moderniseringsudgifterne«, siger formanden for LLO, Klaus Hansen. Mobilitet hindres Også Dansk Folkepartis medlem af Københavns Borgerrepræsentation og medlem af Folketinget Louise Frevert mener, at det er nødvendigt at se på problemet. Hun mener bl.a., at de dyre moderniseringer hæmmer mobiliteten. »Det er f.eks. med til at forhindre, at en ældre lejer i en stor lejlighed bytter med en børnefamilie i en lille lejlighed. De kan godt bytte, men udlejeren kan sige, at han først skal have moderniseret lejligheden. Men med de astronomiske huslejeforhøjelser, vi ser i den forbindelse, har den ældre lejer ikke længere en interesse i at flytte til den lille lejlighed«, siger hun. De dyre moderniseringer betyder også, at der hvert år forsvinder 2.000-3.000 små billige lejligheder, som især studerende hidtil har nydt godt af - samtidig med at et rekordstort antal unge i dag stå på venteliste til en ungdomsbolig eller et kollegieværelse. Overflødig modernisering Politiken beskrev således tirsdag et eksempel, hvor lejen på en 61 kvadratmeter stor lejlighed steg fra 2.135 kr. til 5.083 kr. om måneden efter en tilsyneladende overflødig modernisering. »Hvad hjælper det at tro, at man kan fylde hullet op med et beskedent antal nye ungdomsboliger, hvis der samtidig er et kæmpe hul i bunden?«, spørger Klaus Hansen. I Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer de private udlejere, har den administrerende direktør, Rolf Nordstrand, svært ved at se problemet. »Der er et politisk ønske om, at der skal gøres noget ved den ældre boligmasse. Det er der regler for. Typisk i forbindelse med fraflytning. En del af omkostningerne kommer den nye lejer til at betale. Det har jeg svært ved at se det urimelige i«, siger Rolf Nordstrand. Han erkender, at det i længden giver færre billige lejligheder, men det problem bør løses via boligsikring og den almene sektor. »Hvis lejlighederne bliver bedre, bliver de alt andet lige også dyrere. Men i dag har vi en almen boligsektor, som får støtte til at løse boligsociale opgaver. Desuden kan man jo få boligsikring også i den private udlejningssektor. Så det er der taget hånd om«. Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra socialminister Henriette Kjær (K), som lejelovgivningen i dag hører under.