Hver anden chef eller souchef i de danske kommuner vil inden for fem år forlade deres poster grundet pension. Det er konklussionen på en beregning foretaget af Kommunernes Landsforening, KL. Det er især ældreområdet, som vil blive ramt af de mange fratrædelser og KL mener, beregningen vil komme som en stor og ubehagelig overraskelse for kommunerne. »Det burde ikke komme bag på os, for vi ved det egentlig godt. Alligevel tror jeg, at den grafiske fremstilling og udviklingens hastighed kommer som lidt af et chok. Men nu bliver vi bevidste om situationen, og så er det lettere at undgå problemer«, siger formanden for KL's It- og Erhvervsudvalg, borgmester Bent Fabrin (V) til Nyhedsbrevet Danske Kommuner. KL: Ledere skal blive længere De mange tomme chefstole vil sandsynligvis ikke blot være en gene for medarbejderne, men også give brugerne en langt dårligere service, tilføjer Bent Fabrin, som istedet foreslår at finde hurtigere karriereveje samt bede lederne om at blive i chefstolene lidt længere end planlagt. »Ledelse er et krævende job, og vi må respektere, at de fysisk nedslidte ledere trækker sig tilbage. Men der er en anden gruppe af 60-årige, som trækker sig tilbage af hensyn til deres egen bekvemmelighed, for at de kan komme friske og raske ind i den tredje alder. Den gruppe må vi arbejde med og rokere til mindre pressede lederopgaver«, siger Bent Fabrin til Nyhedsbrevet Danske Kommuner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand