Frem med saksen. Det er fast rutine for forbrugere, der er ømfindtlige nok til at lade sig genere af det som regel uskyldigt udseende nakkemærke i nyindkøbt tøj. Mærkerne har ofte en stikkende kant, som klør i nakken, især hvis indehaveren får det varmt.
Men det er ikke nemt at klippe sig ud af irritationen:
»I reglen kan man ikke klippe dem af uden at ødelægge blusen eller skjorten. Hvis man prøver, er resultatet, at man får en endnu værre, skarp kant«, konstaterer Jytte Bryde Andersen, der undrer sig over, at mærkerne ikke kan udfærdiges i et blødere materiale.
En anden forbruger, Thomas Udsen, er helt på linje:
»Mærkaterne kradser noget så verderstyggeligt. Forsøger man at fjerne dem, ødelægger man sømmene samtidigt, således at et større reparationsarbejde må påregnes! Disse stærkt kritisable tilstande i tekstilindustrien bør ændres, jo før, jo bedre«. Smeltet kant
Administrerende direktør i mærkefirmaet Menda KBE a/s i Odense, Michael Seedorf, er fuldt ud opmærksom på kradse-effekten, som hænger nøje sammen med prisen:
»Vi kan sagtens lave etiketter, der ikke kradser. Det kræver, at de får en efterbehandling, som gør dem lidt dyrere, og det vil tøjfabrikanterne sjældent betale for«.
Langt de fleste etiketter er af 100 procent polyester (det krøller begrænset og er holdbart), og når de skæres ud, foregår det med en slags varmekniv. Derved smelter kanten, og bliver efterfølgende stiv og kradsende.
»Man kan give mærkerne en efterbehandling med noget, der hedder ultra-sonic, så opstår der en forholdsvis blød kant. Endnu bedre er det at væve hele vejen langs kanten, men det er dyrere«, siger Michael Seedorf, der heller ikke forpasser chancen for at gøre opmærksom på, at merudgiften til gengæld øger sandsynligheden for, at køberne lader mærket sidde i nakken og kan se, hvor de skal købe tøj næste gang, hvis de kan lide det. Ny behandling på vej
Det skorter således ikke på gode argumenter for dyre nakkemærker, når han hanker op i salgskufferten. Men tøjfabrikanterne bider sjældent på. De vil have de billige nakkemærker. Umiddelbart er prisforskellen ikke voldsom: Fra en til fem øre ekstra pr. mærke, oplyser Michael Seedorf:
Et af de tøjmærker, der i hvert fald opleves som kradsende af nogle forbrugere, er Hennes & Mauritz. Marketingchef Christel Friis-Mikkelsen fra tøjkæden oplyser dog, at mærkerne er ultra-sonic behandlede, og at mærkerne i babytøjet er yderligere behandlet. Men polyester er det:
»Vi har valgt polyestermærker ud fra hensyn til holdbarhed. De skal kunne holde til mange gange i vaskemaskinen«.
Men det er jo ligegyldigt, hvis køberne straks klipper dem af?
»Det er der så ikke noget at gøre ved. Det er den enkelte kundes valg. Vi lader så lidt som muligt stå i nakken, så hvis kunderne klipper nakkemærket af, kan de stadig se vaskeanvisningen inde i tøjet«, siger Christel Friis- Mikkelsen. Hun gør også opmærksom på, at H&M i øjeblikket tester en anden efterbehandling af mærkerne, der skulle gøre dem blødere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen