Danmarks Radio og generaldirektør Christian S. Nissen kan indtil videre fortsætte med at sende genudsendelser af de programmer, som de 900 strejkende journalister i DR har produceret. Tirsdag besluttede dommeren i Gladsaxe Ret, at der først på tirsdag vil blive afsagt kendelse i sagen om det fogedforbud, journalisterne ønsker at få nedlagt mod DR. Siden DR-journalisterne indledte deres strejke sidste mandag, har DR i stedet for 'sort skærm' valgt at sende en lang række genudsendelser af programmer, der er produceret af de strejkende journalister. Det mener Dansk Journalistforbund er i strid med paragraf 23, stk. 4 i overenskomsten mellem DR og DR's journalister. Den lyder: »Under eventuel konflikt (jf. {florin} 29 (som omhandler varsling)) mellem DR og Dansk Journalistforbund må genudsendelse af udsendelser, hvortil medarbejderne har ophavsret, ikke finde sted«. Afgørelse udskudt Tirsdag blev afgørelsen udskudt, hvilket ofte sker, hvis dommeren vurderer, at retsgrundlaget ikke er helt klart. Journalisternes formand, Mogens Blicher Bjerregård, er imidlertid rystet over den langsommelige affære. »Det er et meget stort problem, at det skal tage så lang tid at få sådan en sag for i en fogedret. Det påfører os et meget stort problem i konflikten«, siger han. Sagen blev indledt tirsdag morgen i Gladsaxe, og hen på eftermiddagen fik de to parter valget mellem at fortsætte deres procedurer en anden dag eller at indgive sagen til kendelse. Begge parter valgte det sidste, hvilket betyder, at der senest vil blive afsagt kendelse på tirsdag. Det haster for de strejkende Mens DR's ledelse ikke har travlt med at få sagen afgjort, haster det for de strejkende journalister. Skal man tage medieomtalen af deres strejke som udtryk for den offentlige mening, er danskerne ikke videre mærket af at måtte undvære nyheder og andre journalistiske indslag fra den statslige medievirksomhed. Journalisterne mener, at strejkens effekt ville få langt større effekt, hvis DR blev nødt til at droppe genudsendelserne og i stedet måtte ty til kun at sende film og serier. Sagen kan dog ende for en voldgiftsret, og mens de to parter venter på en kendelse fra fogedretten, vil deres advokater sammensætte voldgiftsretten, så den kan træde i funktion, så snart kendelsen foreligger. Enten skal den bruges i forbindelse med en såkaldt justifikationssag, der skal stadfæste om fogedforbudet var berettiget. Opgøret kan også ende med, at fogeden helt afviser at tage stilling til spørgsmålet, eller at han mener, at der ikke er belæg for et fogedforbud. Fyringer i DR Danmarks Radios bestyrelse mødtes tirsdag for - ud over strejken - at diskutere medieforliget, som blandt andet fremover påbyder DR at fordoble sit køb af programmer hos private produktionsselskaber. Og meldingen er, at det vil tvinge DR til at fyre en lang række medarbejdere. Endnu ønsker hverken Christian Nissen eller bestyrelsen at fortælle hvor mange. »Det er trist at se i øjnene, at vi sandsynligvis kommer til at sige farvel til en række dygtige medarbejdere. Men vi vil naturligvis tilstræbe, at antallet af afskedigelser begrænses gennem interne omplaceringer, og vi vil anstrenge os for at hjælpe de pågældende medarbejdere videre«, siger generaldirektøren, der tidligere har udtalt, at udliciteringen kan tvinge DR til at fyre op mod 200 medarbejdere.